Enjoy The Game fjerde på Vincennes
Danske Enjoy The Game var i eftermiddags til start på den franske hovedbane Vincennes.
Her blev det til en fjerdeplads til den Baltic Stable-ejede og Erik Bondo-trænede Enjoy The Game for Gabriele Gelormini.
Enjoy The Game løb 1.13,4/2700 meter voltestart.
Præmie: 4.560 euro.
Opdrættet af Martin Andreasen
Han kan kalde sig årets danske amatør 2019. Han kan kalde sig dansk mester for amatører og så er han nu også amatørchampion på hjemmebanen i Skive 2022.
Martin Andreasen kan også bryste sig af en titel som årets danske travamatør. En titel, som han vandt ved Hestesportens galla i 2019. Et år, hvor det blev til 18 sejre og en derbydeltagelse.
Martin Andreasen kvalificerede sig i 2019 til en start i Dansk Hoppe Derby med Daniella Gardenia. En hest, som vi flere gange her på siden har fortalt historien om.
Den sindige jyde er ikke en mand med de store armbevægelser men man lader resultaterne tælle sit eget sprog.
Som opdrætter er Martin Andreasen manden bag Enjoy The Game og hele familievirksomheden deltager i og omkring hestene.
Familien, tæller far Anton, hustruen Rikke og de tre børn Thea, Matthias og Daniella.







