En kamp: Her bliver traveren reddet op af brønden
Vedholdende indsats fra redningsmændene reddede sandsynligvis livet på treårige Gabriel S.H., da han faldt i en brønd i mandags.
Ken Warkentin-sønnen gik fra træner Fredrik Perssons gård i Sverige. Men turen i det fri fik dramatiske konsekvenser, da 16,1-traveren med 75.000 i grundlag faldt i en brønd.
Træneren fortalte selv om dramaet på de sociale medier mandag aften.
– Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. En meget traumatisk dag endte godt. Fine Gabriel slap ud af sin indhegning og faldt i en gammel overdækket brønd på nabogården, som vi var helt uvidende om. Så utroligt skræmmende og dramatisk.
Flere brandbiler og redningstjenesten var hurtigt på stedet. Sammen lykkedes det os at få Gabriel op, og alt endte godt. Gabriel blev undersøgt af en dyrlæge og havde udelukkende hudafskrabninger, fortæller han.
Træneren lægger ikke skjul på sin taknemmelighed til alle, der har hjulpet.
– Stor stor stor tak til alle, der hjalp i dag. Så professionel indgriben fra brandvæsenet. Rolig og saglig. Men jeg håber aldrig, vi oplever noget lignende igen. Nogensinde, skriver han.







