Efter skrækulykken: Sarah Svanstedt fortæller
Efter skrækulykken:
Sarah Svanstedt fortæller om den dramatiske aften på Mohawk
Fredag den 12. juni blev den svenske kusk Sarah Svanstedt involveret i en voldsom og dybt chokerende ulykke på Woodbine Mohawk Racetrack.
Læs også – Klik her.
Det, der skulle have været en almindelig opvarmning før løbene, udviklede sig på få sekunder til en situation, der både fysisk og mentalt har sat sig i hende. Under opvarmningen kørte hun i høj fart med All Time Trot, mens den canadiske træner Ian Moore joggede en hest modsat retning ude i banen.
En traktor skræmte Moores hest, som brød ind på selve banen og kolliderede direkte med Svanstedts vogn. Sammenstødet var så voldsomt, at hun blev kastet i jorden og lå livløs i omkring 15 minutter. All Time Trot stod roligt ved hendes side hele tiden, mens Moores hest fortsatte alene rundt på banen.
Ulykken har siden skabt debat om sikkerhed og beredskab i travsporten, og Svanstedt har åbent fortalt om sine oplevelser og bekymringer.
En kritisk ventetid
I et interview med DRF Harness fortæller Svanstedt, at det mest skræmmende ikke kun var selve sammenstødet, men den lange ventetid på hjælp. Ifølge Woodbine Mohawks protokol må ambulancepersonale først gå ind på banen, når alle løse heste er fanget ind. Det betød, at hun lå uden behandling i et kvarter, mens ingen vidste, hvor alvorligt hun var skadet.
Hun beskriver situationen som dybt utryg og uforståelig.
– At ambulancemandskabet ikke rykkede ud med det samme, jeg har ikke ord for det, siger hun og understreger, at travsporten er en højrisiko arena, hvor beredskabet skal være i top.
Hun påpeger, at ingen på stedet kunne vide, om hun havde skader på hjerne, ryg eller nakke. Netop derfor mener hun, at protokollen bør revurderes, så sikkerheden for kuske og ryttere styrkes markant. For hende er det afgørende, at sporten tager ansvar for de mennesker, der hver dag arbejder i et miljø, hvor fart og risiko er en naturlig del af hverdagen.
Tiden efter ulykken
Ulykken skete mellem klokken 19.30 og 20.00. Svanstedt fortæller, at hun ikke husker noget fra selve hændelsen, før hun gennemgik en CT-scanning klokken 21.30. Undersøgelsen viste et fuldstændigt brækket kraveben og en forstuvet højre tommel. På hospitalet blev hun informeret om, at en operation muligvis var nødvendig, men hun afviste.
– Lægen sagde, at jeg måske skulle opereres, og at jeg så skulle blive nogle dage til observation. Jeg vidste, at jeg var i Canada, og i mit hoved ville jeg bare hjem til mine børn og min familie. Jeg sagde: “Nej, jeg kommer ikke til at gøre noget.”
Efter hjemkomsten til USA har hun siden sagt nej til to operationer og i stedet valgt intensiv fysioterapi og ro. Hun arbejder målrettet på at komme tilbage, men understreger, at oplevelsen har ændret hendes syn på sikkerhed i sporten. For hende handler det ikke kun om at komme sig fysisk, men også om at bearbejde den mentale belastning, som ulykken har medført.
Et ønske om forbedringer
Svanstedt har brugt tiden efter ulykken på at reflektere over, hvad der gik galt den nat, og hvordan sporten kan lære af hændelsen. Hun håber, at travsporten vil tage episoden alvorligt og forbedre beredskabet, så ingen skal gennemleve det samme.
– Alle i denne sport har familier, og vi gør det, fordi vi elsker hestene og sporten. Men vi skal også være trygge derude, hvis noget sker. Jeg vil ikke opleve det samme igen.
For hende er det vigtigt, at travsporten ikke blot accepterer risikoen som en del af gamet, men aktivt arbejder for at minimere den. Hun mener, at sporten står ved en skillevej, hvor der er behov for at modernisere sikkerhedsprocedurerne og sikre, at alle aktører – kuske, trænere, hestepassere og heste – er beskyttet bedst muligt.
Portræt: Åke Svanstedt
I forbindelse med ulykken har mange også rettet opmærksomheden mod Åke Svanstedt, Sarahs mand og en af verdens mest succesfulde travtrænere. Han har tre Hambletonian-sejre på sit CV og en karriere, der strækker sig over flere årtier.
Åke Svanstedt begyndte som lærling hos Stig H. Johansson, før han i 1983 etablerede sig som selvstændig træner på Bergsåker. Allerede i 1987 blev han champion på hjemmebanen, og gennem 1990’erne havde han stor succes med heste som Drewgi og Zoogin. I 1991 repræsenterede han Sverige ved verdensmesterskaberne for kuske.
I 2013 tog han springet til USA, hvor han har fortsat sin imponerende karriere og etableret sig som en af landets førende trænere. Hans navn er i dag synonymt med kvalitet, professionalisme og international succes. For mange i travsporten er han et forbillede, og hans tilgang til træning og hestevelfærd har gjort ham til en central figur i international travsport.
Et sportsmiljø i eftertanke
Ulykken på Mohawk har sat fokus på sikkerhed og beredskab i travsporten. Svanstedts oplevelse viser, hvor hurtigt en rutinemæssig opvarmning kan udvikle sig til en livstruende situation. Samtidig understreger den, hvor vigtigt det er, at sportens aktører føler sig trygge – både i daglig træning og på løbsdage.
Travsporten er bygget på passion, tradition og et stærkt fællesskab. Men den er også en sport, hvor fart, styrke og uforudsigelighed er en del af hverdagen. Derfor er det afgørende, at sikkerhedsprocedurerne følger med udviklingen, og at alle involverede kan stole på, at hjælpen kommer, når den er allermest nødvendig.
Ulykken har skabt en bred debat om, hvordan man bedst beskytter både mennesker og heste, og hvordan man sikrer, at travsporten fortsat kan udvikle sig uden at gå på kompromis med sikkerheden. For mange er Svanstedts historie en påmindelse om, at selv de mest rutinerede kuske kan blive ramt, og at sporten derfor må tage ansvar for at skabe de bedst mulige rammer.
