DTC-generalforsamling: Hvad vej skal vi
Skal vi til højre eller venstre og er der enighed om retningen i dansk travsport. I dag afholder DTC deres ekstraordinære generalforsamling og meget står på spil.
Pressen, har ikke adgang til dagen generalforsamling, så vi og andre har ikke mulighed for at referere fra mødet. I stedet forventer vi at få en pressemeddelelse, som vi derefter kan få lov til at stille spørgsmål til.
I indkaldelsen skrev man:
Dansk Travsports Centralforbund (DTC) afholder ekstraordinær generalforsamling den 19. oktober 2021 kl. 16.00 på Fyens Væddeløbsbane i Odense.
På dagsorden er behandling af ændringer i Vedtægter for Dansk Travsports Centralforbund.
Desuden søger DTC’s bestyrelse at få mandat fra DTC’s medlemmer (baner og andre medlemsorganisationer) til at færdigforhandle og underskrive aftalen mellem Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Galop, Dansk Hestevæddeløb og Svensk Travsport.
Da der er tale om behandling af fortroligt materiale indstiller DTC’s bestyrelse til generalforsamlingen, at der træffes beslutning om, at pressen ikke har adgang til den ekstraordinære generalforsamling.
Det helt store spørgsmålstegn er, hvad vil man med dansk travsport fremadrettet og hvad indeholder den endelige aftale med svenskerne.
En ny struktur i dansk travsport, er blevet debatteret, diskuteret og været undervejs længe. I dag kl. 16.00 skal denne præsenteres for alle interessenter på dagens generalforsamling.
Bliver det en spiselig cocktail eller ikke?



