Dom – Ken Ecce fik nedsat udelukkelsen
Ken Ecce har fået nedsat sin udelukkelse, mens modparten Lars I. Nilsson har fået forhøjet sin straf efter bataljen på Jægersro d. 1 marts i år.
Nu er dommen rettet til og Ken Ecce får nedsat sin oprindelige straf fra fem til tre dages udelukkelse. Den oprindelige bøde på 2.000 skr. er skærpet til 2.600 skr.
Lars I Nilsson har fået skærpet sin straf fra 3.000 skr. til 10.000 skr. for utilbørlig optræden.
Se hele dommerrapporten her.
Episoden kort fortalt fra et vidne til episoden
“Ken sad i sulkyen på vej væk fra travbanen, da dette skete. Han havde ingen mulighed for at forsvare sig mod slaget, da han var tvunget til at holde i en stresset hest.
Det foregik således ikke i omklædningsområdet, som det er skrevet og sagt i aftes. Der kom tre personer hen mod Ken Ecce, og en af disse slog reelt til, så Ken var ved at falde af.
Ken Ecce udbrød i samme øjeblik, “Nu holder du simpelthen op”.
I samme forbindelse udtalte Stefan Jönsson sig til Svensk TV4.
– Vi har fået oplysninger fra funktionærerne nede i omklædningsrummet, at en skuffet træner skældte en kusk ud efter løbet og dunkede ham på hjelmen.
Stor debat på de sociale medier
Den pågældende episode har medført mange reaktioner på de sociale medieplatforme og således også på vores.
I den forbindelse, har to læsere rettet kritik af vores dækning, som man ikke mener bør omtales.
Episoden er nævnt i samtlige nordiske travmedier, så den kritik giver vi ikke meget for, og det har vi også meddelt de pågældende.
Travet.dk er et privat travmedie, med primær fokus på dansk travsport. Vi skal selvfølgelig skrive om de danske trænere/aktive/opdrættere, også når det hele ikke er lyserødt og pænt.







