Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Dødsfald: Finn Pedersen

Den mangeårige opdrætter Finn Pedersen, Stutteri Bregnholm, er død. Han blev 84 år, oplyser familien til Travet.dk.

Finn Pedersen startede sin karriere indenfor travsporten på den daværende Amager Travbane som kusk i 1972.

Det blev til flere sejre med blandt andet Nilson Tilt, der tjente 128.080 kr. i sin karriere. En pænt beløb efter datidens målstok.

Senere blev Finn Pedersen træner af Kasper Paloma, der vandt to sejre i 39 starter og indtjente 211.900 kr.

Blandt Stutteri Bregnholms mange opdræt kan blandt andet nævnes Speedy Bregnholm. En hest, der tjente 81.000 kr. i karrieren.

DennisPedersen

Sønnen blev leder af travskolen

Finn Pedersen interesse for hestene er også gået videre i generne til sønnen Dennis Pedersen, som dog ikke er aktiv mere.

Dennis Pedersen har først og fremmest gjort sig som træner og kusk med licens på Charlottenlund Travbane.

Han sad blandt andet bag Speedy Bregnholm ved flere lejligheder, men amatørlicensen er dog ikke blevet fornyet.

Fra februar 2017 til april 2018 var Dennis Pedersen også leder af Lundens travskole.

Bisættes i næste uge

Finn Pedersen vil blive bisat fra Bjernede kirke onsdag den 18. december kl. 13.00.

Æret være hans minde.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads