DM-vinder i sæsondebut
Sidste år vandt Gabi Kyvsgård og Nicklas Korfitsen DM for hopper, og de er nu klar til sæsondebut i Skive.
Det var i december sidste år, at Gabi Kyvsgård gjorde sin seneste start. Det var på Åby, hvor den sluttede uden for præmierækken.
Nu er klar til den første start i 2025, og det bliver i Skive, hvor Nicklas Korfitsen har fundet et perfekt løb til den 7-årige hoppe.
Ekvipagen kommer til start fra spor seks over 1600 m. Auto, og der er blot seks heste til start i feltet, og den er vindertippet.
Der køres om en førstepræmie i løbet på 15.000 kr., og der er præmier til at hele heste, der fuldfører løbet.

Om opdrætterne
Der var givetvis ikke mange travfolk der kendte Inge Pejstrup Sudergaard, og hendes familie indtil for få år tilbage. Her valgte man at investere i to følhopper, og resultaterne er kommet med det samme.
“Vi er altid kommet på travbanen, og det var vores indgangsvinkel til travsporten. Vi købte en løbshest sammen med min søns svigerfamilie, som ikke blev til noget, fortalte Inge Pejstrup Sudergaard dengang.
Den stod hos Kaj Jensen, og en dag tilbød selvsamme Kaj Jensen, at vi kunne købe to følhopper. Det blev starten på vores karriere som opdrættere, og resultatet er Gabi Kyvsgård og Hillary Kyvsgård.
I det daglige arbejder vi med malkekvæg, sagde Inge Pejstrup Sudergaard, der har opdrætter Gabi Kyvsgård sammen med sin bedre halvdel Peter Sudergaard.

Om Nicklas Korfitsen
Med Aalborg som hjemmebane fik Nicklas Korfitsen trænerlicens med virkning fra 1. juni 2024.
“Det er det man har drømt om siden man var en lille dreng og begyndte med heste. Det er en drengedrøm der nu går i opfyldelse, kunne den nye Aalborg-træner fortælle i forbindelse med trænerlicensen.”
Nicklas Korfitsen er ikke kun en dygtig kusk, men han har også andre værdifulde egenskaber. En stærk, forståelig taler, og ikke mindst en dygtig formidler. Vi skal ikke kloge os i om Nicklas Korfitsen har modtaget medietræning, men håndteringen/serviceringen af disse , magter han også.
Det er svært at blive ved med at finde superlativer på Nicklas Korfitsen. Vi har efterhånden brugt hele paletten omkring træneren, der vandt 124 gange i 2024.
Fotos af
Gorm Foto
Burt Seeger
Hesselborg Foto




