Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Sådan gik det i Skive

Sådan gik det i Skive

René Kjær blev dagsbedst med to personlige sejre, mens Henrik Lønborg hjemtog to trænersejre i det ni løb store program i Skive.

lara barosso

1. løb – Lara Barosso

Jan Dahlgaard indledte på hjemmebanen i Skive med egentrænede Lara Barosso (Southwind Frank). Den svenskfødte hest kunne tage spidsen kort efter start til åbningerne 14,6/500 meter og 17,0/1000 meter.

Lara Barosso sejrede for tredje gang i indeværende sæson i 1.14,9/2060 meter auto. Andenpladsen gik til Kingston Flamingo og Birger Jørgensen, mens Initus og René Kjær sluttede på tredjepladsen.

Ejer: Congee ApS
Opdrætter: Nooteboom Ronald F.

Træner: Jan Dahlgaard
Kusk: Jan Dahlgaard

Se løbet her.

moulin rouge cash

2. løb – Moulin Rouge Cash

Det blev Knud Mønster, der slog til med egentrænede Moulin Rouge Cash (Italiano Vero). Det var den første sejr i karrieren for den treårige hoppe, der kunne overtage spidsen efter 700 meters kørsel.

Moulin Rouge Cash afviklede kilometeren efter 15,2, hvorfra den vandt i 1.16,8/2060 meter auto. Mylaststone tog andenpladsen for Mads Hviid, mens Madame K var tredje for Nicklas Korfitsen.

Ejer: Stald Aarhus
Opdrætter: Flemming Reinholdt

Træner: Knud Mønster
Kusk: Knud Mønster

Se løbet her.

juno

3. løb – Juno

Henrik Lønborg-trænede Juno (Great Challenger) kunne tage sin første sejr siden sejren i Dansk Hoppe Derby for Michael Lønborg forrige år, da den skar målstregen først med Kasper Foget i sulkyen.

Efter ryg på førende Kaley D C afgjorde den seksårige hoppe til sejr i 1.14,7/2060 meter auto. På de efterfølgende placeringer sluttede Joy Me/Mariann T. Nielsen og Go On Gardenia/Knud Mønster.

Ejer: Steen B. Nielsen & Tony Hansen
Opdrætter: Jørn Borch

Træner: Henrik Lønborg
Kusk: Kasper Foget

Se løbet her.

miss hohneck

4. løb – Miss Hohneck

Det blev til den anden trænersejr for Henrik Lønborg, da han vandt med Miss Hohneck (Hohneck). Den treårige hoppe kunne samtidig noteret sig for karrierens første sejr i sin 8. start.

Miss Hohneck tog spids til åbningerne 15,5/500 meter og 17,6/1000 meter og vandt i 1.17,2/2060 meter auto. Andenpladsen gik til La France Kyvsgård og Casper M. Nielsen, mens Melvin K og René Kjær tog tredjepladsen.

Ejer: Lone Pedersen & Palle Günther
Opdrætter: Stutteri Hancock

Træner: Henrik Lønborg
Kusk: Henrik Lønborg

Se løbet her.

knight for real 2

5. løb – Knight For Real

Henrik Johansen-trænede Knight For Real (Conlight Ås) vandt for René Kjær. Det var årets og karrierens anden sejr for den femårige hest, der kom til at sidde i andet par udvendigt undervejs.

Med godt 800 meter til mål blev Knight For Real sendt afsted i andet spor, hvorfra den sejrede i 1.16,0/2060 meter auto. Luqa International og Jeppe Juel tog andenpladsen, mens Kalina Magic var tredje for Jonas Urth Pedersen.

Ejer: Stald Real Good Night
Opdrætter: Henrik Johansen

Træner: Henrik Johansen
Kusk: René Kjær

Se løbet her.

6. løb – Runner Lobell

Det blev til den første sejr i sit forholdsvis nye regi, da Frank Kjelde-trænede Runner Lobell (Jerry Mom) sikrede den firedobbelte danske mester René Kjær hans anden sejr i træk.

Runner Lobell overtog spidsen efter 500 meter til åbningerne 13,5/500 meter og 15,7/1000 meter, og vandt i 1.15,5/2060 meter auto foran Larenne Hill/Kasper Foget og Lovely Music/Birger Jørgensen.

Ejer: Team World Wide Trot
Opdrætter: Maurits Verhoeven

Træner: Frank Kjelde
Kusk: René Kjær

Se løbet her.

7. løb – Express A P

Kristian Juul sejrede med egentrænede Express A P (S J’s Caviar). Det var den 21. sejr i karrieren for den tiårige hest, der samtidig sikrede sig den tredje sejr i indeværende sæson.

Fra tredje par udvendigt kom angrebet med lidt over 800 meter til mål til sejr i 1.17,0/2020 meter snore. Andenpladsen gik til Nobel B M og Jonas Urth Pedersen, mens Palais Bourbon var tredje for Sofie Eg Jørgensen.

Ejer: Kristian Juul & Team A P
Opdrætter: Bente Vester Andersen

Træner: Kristian Juul
Kusk: Kristian Juul

Se løbet her.

mathilde boom bay

8. løb – Mathilde Boom Bay

Det blev Torben Hovgaard-trænede Mathilde Boom Bay (O’grady), der kunne sejre med Birger Jørgensen i sulkyen. Efter en langsom indledning kom den treårige hoppe til at sidde i andet par udvendigt.

På en god afslutning vandt Mathilde Boom Bay i 1.15,1/1600 meter auto. Ludvig S tog andenpladsen for Knud Mønster, mens Kohinoor sluttede på tredjepladsen for René Kjær.

Ejer: Team Lund
Opdrætter: Jan Pedersen & Torben Hovgaard

Træner: Torben Hovgaard
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

impala

9. løb – Impala

Henrik Nielsen-trænede Impala (Tobin Kronos) lukkede og slukkede løbsdagen i Skive, da den vandt med Freja Klitgaard. Den seksårige hoppe kom til at sidde udvendigt undervejs, men det betød intet.

Impala overtog spidsen på sidste langside og sejrede i 1.18,1/2000 meter snore. Daniella Gardenia med Martin Andreasen og Diamond Dust E M med Poul Søgaard sluttede på de næste pladser i løbet.

Ejer: H.Nielsen,M.Stengaard & L.Christensen
Opdrætter: Ole Haubro

Træner: Henrik Nielsen
Kusk: Freja Klitgaard

Se løbet her.

Fotos af Flemming Andersen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet