DM-Vinder ankommet til Bornholm
En af mange formidlede heste i år er den dobbelt DM-Vinder Fossa. Travet.dk har tirsdag morgen fået oplyst at selvsamme er ankommet til Bornholm.
Fossa bliver et godt tilskud til den bornholmske hurtigklasse.
Fossa indledte sin karriere hos Gordon Dahl, og blev allerede godkendt som toåring, hvor den også nåede at gøre seks starter og vinde tre gange.
En af sejrene kom i Opdrætningsløbet, hvor Steen Juul kørte hesten til sejr, som også har gjort ved flere andre lejligheder.
Det blev årets sidste start for hesten, der også havde vundet auktionsløbet i Aalborg måneden forinden. Som treåring blev det til sejr i Jydsk 3-årings Grand Prix for Fossa, der også var anden i Dansk Trav Kriterium.

Vandt Derby Consolation
Flemming Jensen overtog træningen i fireårssæsonen, og var tredje med hesten i prøven til Jydsk 4-årings Grand Prix, hvor den efterfølgende var fjerde.
Til gengæld glippede det med at kvalificere sig til Dansk Trav Derby. Det blev til en femteplads i prøven, og så blev hesten i stedet forsøgt i Derby Consolation.
Det blev til sejr i Consolationsløbet, og sidenhen også i Aalborg Store Pris, som var de to gange hesten vandt i 2021.
I 2022 blev det til tre sejre i 10 starter, inden at hesten blev skadet efter en enkelt start det år.

Bo, Knud og Gitte
Efter at hesten blev skadet, kom den til Gitte Madsen i Billund, hvor hesten blev siden skade kvit, og da den var klar igen, blev den trænerskiftet.
Det blev Bo Westergaard, som fik chancen med hesten. Han startede hesten en enkelt gang, hvor den galoperede i Skive. Kenneth Andersen sad bag hesten ved den lejlighed, og det blev dermed den eneste start for Bo Westergaard.
Knud Mønster overtog sidenhen træningen af Fossa, og i Skive-trænerens regi blev det til to DM-titler. DM for 5-årige hingste og vallakker samt DM i monté med Michelle Mønster.
I dag står Fossa noteret for 14 sejre, mens præmiekontoen aktuelt siger 1.489.953 kr.
Fotos af
Burt Seeger







