Disse er tilmeldt Travet.dk-Auktionen
Tilmeldingsfristen for Travet.dk-Auktionen udløb ved midnatstid. Vi har gennem den seneste måned lavet et stort oplysningsarbejde for den kommende auktion, og vi er meget tilfredse og stolte over den store interesse for at være med.
Når auktionen starter d. 9 August og kører til den 11 August, bliver det med 18 tilmeldte heste. Det er mere end det tredobbelte antal heste, vi havde håbet og turde tro på.
En oversigt over de tilmeldte heste, kan ses på vores auktionsside – Klik her.
Der er oprettet en side for hver enkelt hest, og disse er klar. De vil blive offentliggjort, når vi har indsamlet det sidste billede. Det billede, har fotograf Ditte Hesselborg lovet at tage til os, da løbshesten Garcia i dag stiller til start på Racing Arena Aalborg.
Første auktion
Travet.dk er en lille enkeltmandsvirksomhed, hvor vi forsøger at udvikle os kontinuerligt. Vi skal ganske enkelt lære at kravle før vi kan gå, og vi tager med denne auktion det næste lille skridt i udviklingen af vores travmedie.
Vi har ønsket at give alle en mulighed for at få deres hest med på auktion. Den udmelding skal ses i lyset af diverse “Selected” auktioner og auktioner der er henvendt til en specifik gruppe/niveau/prisklasse. Vi har i stedet ønsket at give alle muligheden for en auktion, og vi er meget stolte over det store antal heste, der er tilmeldt til vores første auktion.
Det havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, og det viser ligeledes at vores tanker omkring “åbne” auktioner”, måske ikke rammer helt ved siden af.
Nu gælder det sidste trin i den månedlange oplysningskampagne for auktionen, og i den forbindelse har vi allieret os med det norske travmedie Trav365.no. Vi håber på denne måde at kunne tiltrække norske bydere til auktionen, og dermed er der gjort et målrettet samt månedlangt oplysningskampagne for auktionen.
Ønsker man at byde med i auktionerne, så kan man oprette sig på følgende link.






