Direktør Flemming Sunn – Det har været frustrerende
Direktør Flemming Sunn fra Jydsk Væddeløbsbane har på mange områder været et forgangsbillede på, hvordan man driver en travbane. Travet.dk tog i dag en snak med banedirektøren.
Allerede i 1998 blev Flemming ansat som sportschef på Jydsk Væddeløbsbane, hvorefter arbejdsgiveren fra 2003 og 14 år frem var Dansk Travsports Centralforbund. I 2017 vendte Flemming Sunn ”hjem” til Jydsk Væddeløbsbane
I virket som direktør har Flemming Sunn bl.a. arbejdet for at profilere Jydsk Væddeløbsbane som integreret del af den århusianske sports- og underholdningsverden.
Om 2020, fortæller Flemming Sunn til Travet.dk
– 2020 har været et år fyldt med udfordringer – selvfølgelig særlig grundet covid-19 og alle de medfølgende Corona-restriktioner, som har givet hver sine problemer. Det har været frustrerende, at fokus hele tiden har skullet være på, hvad man kan og må – og ikke på hvordan man skaber noget.
Men det begynder vel så småt at ligne, at der er vacciner på vej – så jeg håber på et meget bedre 2021. –

Positivt regnskab
I maj måned godkendte bestyrelsen et positivt regnskab, som var væsentligt bedre end forventet.
Et regnskab der udviste et overskud på 957.831 kr.
»Resultatet for 2019 er betydeligt bedre end budgetteret bl.a. på baggrund af kommercielle poster som sponsorater og udlejning, hvorfor resultatet må anses som værende meget tilfredsstillende, skrev man i pressemeddelelsen.”
Åben og dialogskabende direktør
Flemming Sunn er på mange måder en atypisk leder. Der arbejdes ud fra devisen at sammen løfter vi bedst, og man er åben overfor alle, og alle kan få en kommentar fra direktøren. Sådan forholder det sig langt fra alle steder.
Her gør personlige relationer til medier eller enkeltpersoner, at der lækkes fra møder eller enkelte serviceres på fordelagtig vis. Sådan er det ikke med Flemming Sunn og Jydsk Væddeløbsbane.
Direktøren på Jydsk Væddeløbsbane skiller sig ligeledes positivt ud ved at servicere medierne med en åben og konstruktiv dialog. Der sendes ikke kun pressemeddelelser ud, men også om banens aktiviteter og banens planer.
Flemming Sunn er selv tidligere idrætsudøver, og kender derfor til vigtigheden i at samarbejde bredt, og ikke lade sig indskrænke. Lad dette være en inspiration til alle ansvarlige ledere i dansk travsport.
Tags: flemming sunn






