Digitalisering – Den historie reagerede folk på
En af mange store nyheder i 2022, var udmeldingen om at alt totalisatorspil nu skal foregå online. Totalisatorboderne er nedlagt, og i den forbindelse gik Klampenborg Galopbane forrest.
Fyens Væddeløbsbane fulgte derefter efter med nyheden om digitalisering. Her skrev man bla.
Med den nuværende forhandlerprovision på blot 4% vurderes det alt for omkostningstungt at udbyde fysisk spil på banen.
– Det er ikke længere muligt at skabe en sund økonomi omkring banespillet. På bundlinjen koster det Fyens Væddeløbsbane omkring 100.000 kr. om året at udbyde. Sammenholdt med den forestående Spil-id-lovgivning, det økonomiske potentiale i Derby25-samarbejdet omkring digitale konverteringer og de ekstraordinært store omkostninger til banens drift og vedligeholdelse pga. prisstigninger, er det et nødvendigt skridt, forklarer Fyens Væddeløbsbanes direktør, Claus Juncker.
Se hele pressemeddelelsen fra Fyn – Klik her.
Aalborg meldte også ud.
Her lød det således:
Fremover vil det kun være muligt for banens gæster at spille via mobil/tablet eller i Spil-Inn butikken på banen. Baggrunden er at det med nedsættelsen af banens provision af banespillet til 4 % er umuligt at skabe en sund økonomi omkring spillet.
”Vi har i 2022 i gennemsnit haft et underskud på 3.000, – kr. pr. løbsdag på banespillet, og det vil derfor være økonomisk uansvarligt bare at forsætte. Vi har 22 løbsdag i andet halvår, og vi kan dermed se ind i et samlet underskud på banespillet på over 100.000, – kr. hvis ikke vi gør noget.” udtaler Racing Arena Aalborg bestyrelsesformand Henning G. Jensen.
”En sådan beslutning vil selvfølgelig medføre gener for en mindre del af vores gæster, der ikke er fortrolige med at skulle bruge telefon/tablet til spil, men de kan så glæde sig over at det forsat er muligt at spille mundtligt i Spil-Inn butikken, ligesom deres selvbetjeningsautomater selvfølgelig også er åbne på løbsdagene.” udtaler banechef Lars Hellerup. Læs den daværende pressemeddelelse her.
Gav mange reaktioner
Udmeldingerne om digitalisering gav mere end 60 mails på et døgn, og mere end 100 kommentarer i vores indbakke/opslag på vores sociale medier. Det var et par travle dage, og der var stor opmærksom på udmeldingerne fra de to baner.
Det skal blive interessant at følge udviklingen de kommende måneder. Den store debat, har været at man mister den ældre generation af spillere, og den udfordring skal blive spændende at følge.
Alt begyndelse er svær, men mon ikke det også skal lykkes.
Foto Travet.dk.







