Det kører for næstformanden
Anders Helge Nielsen kan gå på vandet i disse dage. I tirsdags hentede den nuværende næstformand på Nykøbing Falster Travbane endnu en topplacering på svensk grund.
Vi kunne i slutningen af november fortælle, at Alpha Peak og Explosive Peak var solgt til Anders Helge Nielsen. Halvparten på Explosive Peak blev kort efter solgt til datteren Laura Spuhr Nielsen.
Det har været en succeshistorie indtil videre og i går blev det til endnu en succesoplevelse på Jægersro. Her var Alpha Peak nr. 2 Explosive Peak nr. 4. De fine resultater er ensbetydende med, at Anders Helge er tæt på at runde 100.000 Kr. og det blot med to startheste.
Anders Helge er foruden at være næstformand på Nykøbing Falster særdeles aktiv. Nykøbing Falster-amatøren står for træningen af både Alpha Peak og Explosive Peak.
Familie særdeles aktive.

Som så mange andre unge mennesker inden for travsporten, har Laura Spuhr Nielsen med licens på Nykøbing Falster startet inden for ponysporten.
Allerede siden 8-årsalderen har den unge pige dog været beskæftiget med travsporten, hvor hun tog licens tidligere sidste år. 17-årige Laura Spuhr Nielsen har gjort det godt og har flere fremskudte placeringer ligesom hun sidste år blev hesteejer.
Storesøster Camilla Spuhr Jensen er tidligere medaljetager ved DM, hvor det for år tilbage blev til en bronzemedalje på Bornholms Brand Park.
Camilla Spuhr Jensen har tre gange vundet championatet på Nykøbing Falster blandt monterytterne.
Camilla Spuhr Jensen er årgang 1998 og hun har haft licens siden 2014.






