Det gør Rudbeck ikke hver dag
I går udbød Peter Rudbeck den 2-årige Laugh And A Half (International Money), og det er ikke hverdagskost. Faktisk er det sjældent at Peter Rudbeck udbyder sine heste offentligt.
Den velvoksne Laugh And A Half, har siden været genstand for mange spørgsmål. Vi glemte at sætte telefonnummer til Peter Rudbeck i annoncen, så nu følger vi op på disse spørgsmål, der er rettet til Travet.dk
I realiteten skulle Laugh And A Half koste langt mere end udbudsprisen, og netop udbudsprisen har været et gennemgående tema i de mange henvendelser.
Hvis Peter Rudbeck havde sat Laugh And A Half til 50-60.000 kr., så havde henvendelserne haft en anden ordlyd.
Er hesten for billig, så er der noget galt ellers er niveauet på den udbudte hest derefter. Den tese har vi efterhånden skudt ned mange gange, da vi har formidlet billige heste, der sidenhen har vundet V75-sejre, deltaget i årgangsløb, derbydeltagere, heste der er blevet årets hest osv.

Er hesten i mellemprisklassen, så omhandler spørgsmålene. Har den pågældende hest nogen fejl, hvorfor vil sælger sælge, tror sælger ikke selv på hesten osv.
Hvis vi snakker heste over 100.000 kr., så handler spørgsmålene om røntgenbilleder, udvidet eller ikke udvidet handelsundersøgelse, hvorfor vil man sælge. Hvad kan opdrætter, sælger ellers oplyse osv.
Der er en klar rød tråd i de henvendelser vi modtager.
I tilfældet med Laugh And A Half er hesten for billig, Peter Rudbeck må ikke tro på hesten, hvorfor sælger han en 2-åring og er der nogle fejl.
Svaret er ikke så kompliceret.

Sådan hænger det sammen
Det hænger sådan sammen at mange trænere, opdrættere og hesteejere har et koncept som de tror på virker i deres forretning. Det har Peter Rudbeck også, og derfor udbydes Laugh And A Half.
Laugh And A Half er en fantastisk flot, stor og omgængelig hest. Den måler pt.160, og som flere af faderens afkom, så er forudsætningerne ikke til at Laugh And A Half bliver 2-års.
Moderen har pæne papirer, faderen har pæne papirer. Laugh And A Half har 1.35 fart i kroppen på nuværende tidspunkt, og har ingen fejl.
Peter Rudbeck kan kontaktes på 2324 6197 ved interesse.
Fotos af:
Kjeld Mikkelsen
Stutteri Hole In One.
Burt Seeger.





