Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Det gik stærkt i hurtigklassen

Seks heste satte hinanden stævne i hurtigklassen på Racing Arena Aalborg, og det blev et væddeløb, hvor det gik virkelig stærkt undervejs.

I december sidste år kom norskfødte Red Bar i træning hos Skive-træneren Morten Friis, der valgte at starte hesten i et V75-løb på Skive i debuten, hvor den var sjette efter galop.

Det blev til endnu en start på Charlottenlund Travbane, hvor det dog endte i galop for hesten, der i 2021 rundede en million kroner i samlet præmiesum.

Red Bar fik en mindre pause efter sidste start, og Revenue-sønnen var gjort helt klar til denne start, der var henlagt til Aalborg-banen.

Spillerne valgte at gøre hesten til tredjefavorit i løbet, mens Bandit Brick blev gjort til favorit. Det blev også de to heste, der gjorde op om sejren i løbet.

Løbet

Det var fra start Twilight D, der kunne tage spidsen i et højt tempo, mens Red Bar hurtigt sad udvendigt på den førende hest.

I første sving kunne Red Bar overtage spidsen i 10-tempo, og den 9-årige hest øgede farten frem mod den første kilometer af løbet.

Red Bar havde kræfter nok til at holde konkurrenterne bag siden og det blev til en flot sejr i 1.11,3/1640 m. Auto og det gav 20.000 kr. i førstepræmie.

Bandit Brick var tæt på sejren, men den måtte i stedet nøjes med andenpladsen, og Zaffiro Jet kunne tage sig af tredjepladsen.

Foto – Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK