Det er vigtigt for dansk travsport – Flot
Dansk Travsport var i weekenden repræsenteret på Store Hestedag på Roskilde Dyrskueplads. Et par ildsjæle fra Charlottenlund Travbane formåede at markedsføre travsporten på fineste vis.
Både lørdag og søndag var der arrangeret street race, hvor to heste og kuske dystede mod hinanden på en distance, der er omkring 200 meter.
I forbindelse med weekenden oplyser man på de sociale medier:
I forbindelse med arrangementet blev der uddelt op mod 800 fribilletter til løbsdagen den 6. oktober, hvor der køres Dansk Trav Kriterium og Mesterskab for Danmark på Charlottenlund Travbane.
–

Markedsføring/synlighed
Markedsføring/synlighed er et emne, som Travet.dk har haft oppe og vende gentagne gange de senere år. Det er vigtigt at vise sporten, og alle dens positive elementer frem.
Vi er derfor meget glad for udmeldingerne fra Dansk Hestevæddeløb.
Det første skridt i den nye retning så man forleden. Her sendte man artiklen/videoen med Gunner Eriksen rundt til lokalaviser, lokale blade, tv-stationer med flere.
Det er lige netop det opsøgende arbejde som Travet.dk har efterlyst i vores snart 10 års levetid. Vi har budt ind, og meddelt Dansk Hestevæddeløb at vi gerne vil være med til at udbrede de gode historier.

Dyrevelfærd
Dansk Travsport har stor fokus på dyrevelfærd. Der er lavet mange tiltag de senere år, og på Store Hestedag kunne Karina Rindom og hendes team svare på alle spørgsmål om emnet.
En vigtig indsats for dansk travsport
Det handler om alt fra transport til udstyr. Det fik alle de fremmødte muligheden for at stille spørgsmål til.
Fotos af
Charlottenlund Travbane
Dansk Hestevæddeløb







