Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Det Danske Travselskab bestyrelse konstituerer sig – og styrker organisationen

Det Danske Travselskab bestyrelse konstituerer sig – og styrker organisationen

Det Danske Travselskab (DTS), der ejer travbanen i Charlottenlund (Lunden) og træningscentret Skovbo, ser fremad efter vellykket generalforsamling med opbakning til bestyrelsen og de fremadrettede planer.

Lunden 1024x683 1

Bestyrelsen konsoliderede sig med Peter Andersen som formand. Det nye bestyrelsesmedlem Kim Blandfort Christensen er ny næstformand. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er uændret Heidi Andersen, Per Damberg og nyvalgte Tina Seligmann.

Bestyrelsen har som en af sine første opgaver valgt at fokusere på styrkelse af organisationen – både i forhold til de daglige løbs- og driftsopgaver, samt til de forskellige projekter og strategiske opgaver selskabet står overfor.

Udviklingssekretariat – til adressering og understøttelse af DTS’ strategiske opgaver En del af styrkelse af organisationen betyder, at der med virkning fra 1. maj d.å. etableres et Udviklingssekretariat, der skal arbejde med selskabets strategi- og forretningsudviklingsplaner.

lUNDEN 10 e1659739744691

Det nye sekretariat vil fra start blive bemandet med bl.a. Lars Biel og Henrik Johannsen, der samtidig vil lede sekretariatets opgaveportefølje – med daglig reference til DTS’ formand Peter Andersen, der udtaler:

”Som nævnt på DTS’ nyligt afviklede generalforsamling etablerer vi nu et udviklingssekretariat som et nødvendigt organisatorisk skridt på vej mod at udvikle og styrke selskabet kommercielt og sportsligt. Det nye sekretariat skal med bestyrelsen, den daglige ledelse og med support fra Lundens støtter sætte turbo på nuværende og fremtidige strategiske opgaver.

DTS får dermed tilført betydelig ledelsesmæssig strategisk og juridisk tyngde – og bestyrelsen glæder sig naturligvis over, at såvel Henrik Johannsen som Lars Biel har takket ja til at indgå i arbejdet med de fremadrettede opgaver.

Lunden

Burt Seeger

” Henrik Johannsen har kandidatgrad i Kommunikation fra Københavns Universitet, og han har mange års erfaring fra lederstillinger hos bl.a. Matas, Dagrofa og Epicent Public Relations A/S.

Lars Biel er Cand. Jur. og kommer fra Skattestyrelsen med betydelig erfaring med skat- og erhvervsret. Begge tillige med hjerte for travsporten – og også aktive heri.

Med opstart af udviklingssekretariatet kickstartes samtidig det analysearbejde, der efter aftale med Dansk Hestevæddeløb (DH) skal afdække, hvordan man mest hensigtsmæssigt udvikler træningsfaciliteter på Skovbo til at opfylde de fælles definerede funktionelle mål, DTS og DH har sat sig. Henrik Johannsen bliver projektleder for dette vigtige arbejde.


2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads