Debat om deklassering – Hvad siger reglerne
Den danske danmarksmester for travtrænere hedder i år Rene Kjær, og han har de seneste dage været i fokus, da han for anden gang er blevet ”ramt” af deklasseringsreglerne.
Det har givet en god og konstruktiv debat på vores sociale medieplatforme, hvor reglerne diskuteres flittig samt fortolkes bredt.
Hvad siger reglerne om deklassering egentlig!
I §59 i travkalenderen står der – Hvis dommerkomitéen vurderer, at løbets resultat med overvejende sandsynlighed er blevet påvirket af en forseelse under løbet, kan ekvipagen, som begår forseelsen, diskvalificeres.
Hvis en ekvipage i opløbet begår en forseelse og vinder fordel deraf, kan ekvipagen i stedet for diskvalifikation nedflyttes til en placering nærmest bag den eller de heste, som er blevet generet. Dommerkomitéen kan i særlige tilfælde vælge at foretage afhøring af kuske vedrørende episoder i løbet.

I 2017 udtalte Uffe Møller i forbindelse med en artikel på Danskhv.dk:
”Jeg forventer ikke, at deklasseringsreglen vil finde anvendelse ret ofte, men vi vil bruge reglen, hvis det er helt tydeligt, at én ekvipage generer en anden i opløbet, og at det har indflydelse på indløbsrækkefølgen.
Man kan f.eks. forestille sig, at hesten i spids drifter ud i banen, og tvinger kusken udvendigt for til at korrigere sin hest, som dermed måske taber fart. Eller i Skive, hvor spidshesten trækker et halvt eller helt spor ned i open stretch sporet, og dermed forhindrer indvendigt angreb.”
Den 7. december 2019 blev Rene Kjær ramt af deklasseringsreglen, da han var først på målstregen bag Chap A P på Charlottenlund Travbane – Her udtalte Rene Kjær efterfølgende til Dansk Hestevæddeløb:
»Jeg mener, at deklassering er et farligt redskab, man har givet dommerne. Jeg mener, at såfremt man fratager en anden chancen for at vinde løbet, eller hvis der er kontakt med konkurrenten, så skal man smides ud for trængning.
Travet.dk har onsdag formiddag henvendt sit til Rene Kjær til denne artikel.
Las os få en sober og konstruktiv dialog – Hvad er din holdning til deklasseringsredskabet?
Foto af Burt Seeger.
Tags: Rene Kjær






