Debat – Hvad gør os så gode
I går kunne vi skrive om tre opdrættere med succes i udlandet. Det går i disse uger ikke mange dage mellem de danske opdrættersejre i udlandet.
De mange sejre udenfor landets egne grænser er et klart kvalitetsstempel på de danske opdrættere og deres opdræt. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan danske opdrættere uger efter uger kan gøre sig gældende udenlands.
Der er en enorm konkurrence fra store udenlandske stutterier, og derfor er resultaterne også endnu mere spektakulære. Vi oplever fra vores stol også større interesse for danske opdræt.
Det kan vi helt konkret når vi udbyder åringer eller løbsheste på vores salgsmenu/auktionside. Vi har mange henvendelser fra Sverige, Norge og de i år har vi formidlet heste til seks forskellige lande.
I tillæg til ovenstående har vi allerede fået tre henvendelser fra udlandet frem mod derbyauktionen. Her har vi selvfølgelig henvist til vores annoncører, som har heste med på auktionen.

Spørgsmålet
Da undertegnede var knægt og kom med familien på Charlottenlund Travbane, der sad man sammen med en masse andre spillere, og en af de gyldne regler var – Kom der en svensk hest uden de store resultater til Lunden, så var de heste altid en OBS værd.
Sådan er det ikke længere, og i dag tager danske opdræt den anden vej og henter fine præmiekroner. Den udvikling har været interessant at følge fra ung knægt til i dag 34 år efter.
Der er uden tvivl nogle dygtige opdrættere – Store som mindre, der kan forklare denne udvikling, og derfor smides spørgsmålet også.
Hvad gør at danske opdræt aktuelt er så konkurrencedygtige?




