Debat – Bliver dommen lavet om
Det gav debat, da vi påpegede en enkelt episode fra Fyens Væddeløbsbane, hvor en ekvipage galoperede hele opløbet igennem, men blev tilskrevet løbets sjetteplads.
Det pågældende løb har givet debat på vores sociale platforme. Det påpeges i denne debat at dommerne kan rette resultatet til sidenhen, men det er flere læsere ikke enige i.
Her henvises der til Joy Me tidligere på sæsonen.
Den store aktivitet omhandler Mariann Thorup Nielsen trænede Joy Me, som galoperede kort efter start, men sidenhen kom stærkt tilbage i Grand Circle 3-års Championatet for hingste og vallakker.
Joy Me og Birger Jørgensen var sjette i mål, men efterfølgende stod Joy Me som opgivet. I den forbindelse kunne Mariann T. Nielsen oplyse til Travet.dk.

Fik kompensation
“Det er ikke for sjovt det her, og forruden pengepræmien, så handler det også om vigtige startpoint. Jeg er simpelthen så utrolig ked af det her, og der er ikke blevet sovet mange timer i nat, da man jo ligger og spekulerer over en oplevelse som det her, oplyser Mariann Thorup Nielsen.”
Mariann T. Nielsen nogle dage efter:
” Vi får kompensation på pengepræmien, men resultatet må ikke laves om, så vi får ikke vores 13 tid/resultatet. Det er vi selvfølgelig kede af.
Vi får ingen point, opdrætterne får ikke noget, da paragrafferne desværre er skruet sådan sammen. Uwe Bredahl har gjort alt hvad han kunne for at hjælpe os, da det er en rigtig træls situation.”

Samme scenarie kan blive tilfældet her
Hvis vi ser på fakta, kan vi konstatere at billedmaterialet ikke lyver.
I fredagens 9 løb galoperer hesten Gazella K hele opløbet, og bliver tildelt løbets sjetteplads. En klar fejl fra dommerne, og det må man forvente bliver rettet til.
Det handler ganske enkelt om troværdighed.
Fejl sker, og fejl kommer også til at ske fremadrettet.
Fotos af
- Hesselborg Foto
- Gorm Foto.






