Dansker ansat hos årets svenske travtræner
Bornholmske Sofie Dam er en sand succeshistorie og historien om den dygtige hestepige går tilbage til 2019, hvor Travet.dk modtog en henvendelse omkring et job i en dansk hestestald.
Travet.dk bragte forrige år et jobopslag fra Sofie Dam, som resulterede i en ansættelse hos JVB-træner Henrik Lønborg. Her var Sofie indtil marts måned sidste år inden turen gik mod det svenske.
Her på siden modtog vi en henvendelse fra Per Nordström-stalden om personale. En skrivelse, der var pæn respons på, og den svenske træner valgte til slut Sofie Dam som sin nye medarbejder.
Sofie Dam kommer fra en rigtig travfamilie, hvor hele familien er engageret i travsporten på Bornholm. En af familiens heste er 11-traveren Santana Ås, der vandt 23 løb i karrieren. En karriere, hvor den nuværende avlshingst indløb 1,5 million kroner.
Stalden hos Per Nordstrøm er primært bygget op omkring ungheste, som Per Nordstrøm har haft stor succes med gennem en årrække. I sidste sæson havde stalden tre egentrænede heste med i svensk opdrætningsløb.
Til Bornholms Brand Park kunne Lykke Foverskov hente denne udtalelse fra Per Nordstróm sidste år:
”Jamen Sofie er jo en solstråle! Hun er rolig og tålmodig og er en ekstrem dygtig hestepige. Hun har styr på sine ting og er jo altid glad. Vi er et lille team, og det er primært den gode stemning, der kendetegner os, vi råber aldrig af hinanden eller ad hestene, da de bliver ængstelige og utrygge ved det.
Gallaen i Sverige gav følgende resultat.
Vi havde egentlig haft til formål at bringe denne skrivelse i går, men grundet et teknisk problem kiksede opdateringen.
Disse blev kåret:
Årets hest: Calgary Games
Årets trænare: Per Nordström
Årets kusk: Örjan Kihlström
Årets ældre: Don Fanucci Zet
Årets 4-åring: Calgary Games
Årets 3-åring: Francesco Zet
Årets 2-åring: Hepburn
Årets hoppe: Honey Mearas
Svensk Travsports Montépris: Mindyourvalue WF
Årets opdrætter: Tomas Jonsson
Årets komet: Jennifer Persson.




