Danske tredjepladser på Jægersro
Det blev ikke til nogen danske vindere ved lørdagens breddeløbsdag på Jægersro, men til gengæld nogle fine placeringer på den svenske derbybane.
Dollar Dream var tredje med dens træner Axel Jacobsen i 1:16,4/2140 m. Auto til 3.500 SEK, et stykke efter de to første i mål.
Der var i samme løb fjerdeplads til Count On Me K G med Johan Hansen i 1:16,6 til 2.500 SEK, femteplads til Betina Lund-trænede Speedy Globe i 1:16,7 til 2.100 SEK, mens Chival Regal og Camilla Samson fik 2.000 SEK for sin syvendeplads i 1:17,0.
Det blev også til en tredjeplads for Flemming Larsen-trænede C My Photo med sønnen Christian Nissen. Efter galop i 1:18,1/2140 m. Auto til 3.500 SEK.
Bornholmeren Camilla Samson fik også en ottendeplads med sin egen Aero U N G i 1:16,2/1640 m. Auto til 2.000 SEK.
Der var en sjetteplads til Dorte Lykke-træneden Cool McQueen med hendes far i 1:16,3/2140 m. Auto til 2.000 SEK, mens der til gengæld ikke var præmie til Winnie Jensens Ursula Horse med Christian Nissen i 1:19,7.
I montéløbet havde Winnie Jensens desuden Playboy Face til start med Stephanie J. Werder. Her blev det til en sjetteplads i 1:18,9/2180 m. Volte til 2.000 SEK.
Malteseren Tyler Mifsud havde en fantastisk dag på den svenske bane, hvor det blev til hele tre sejre og en andenplads.
De tre sejre kom i hus med Crownwind i 1:16,8/2140 m. Auto, Regiment i 1:15,6/2140 m. Auto samt Easy Copi i 1:14,1/1640 m. Auto. Alle til 10.000 SEK i førstepræmie.
Foto af Burt Seeger







