Danske brødre repræsenteret i V75
Frank & Preben Sørensen er i dag repræsenteret i det svenske V75-Spil. Det er de med hesten North Dakota.
North Dakoto var i 2018 med på Eliteauktionen, hvor hesten blev købt tilbage. Det samme år gik den 6-årige hoppe til Kriterieauktionen, hvor hesten blev handlet for 25.000 skr.
Et fantastisk køb, for i dag står North Dakota noteret for 733.400 SEK og rekord 11.
Det er blevet til syv sejre i karrierens 40 starter.
Afstamning
North Dakota er efter den canadiske hoppe Stay With Us, der ligeledes er mod til den dobbelte svenske millionær Niky Flax. Hoppens seks startende afkom har indløbet tæt på tre millioner skr.
Far er franske Prodigious, hvis afkom ifølge travsport.se har indløbet mere en 34. millioner skr. Karrieren bød selv på otte sejre i 60 sejre og præmiekontoen nåede op på 6.240.33 skr.
I Danmark er hingsten kendt som far til den dobbelte danske medier Carna Sensei, kriterievinderen First Blood og unghestestjernen Bombastic Design, der vandt på Vincennes som 2-års.
Brødrene Sørensen
Vi har gentagne gange skrevet om historien bag de to brødre.
Frank og Preben Sørensen har været en del af dansk travsport siden 1967 og er fortsat aktive. De to brødre medbringer intet mindre end seks heste til årets Derbyauktion på York.
»Min bror og jeg kom ind i travsporten fordi min far i 1967 syntes, at det kunne være sjovt at få et par heste. Vi fik to rideheste, og der gik ikke lang tid før vi skulle en tur på travbanen, fordi der var ridehesteløb. Vi tog bare derud for at kigge på galopløb, men vi blev bidt af travet,« erindrer Preben Sørensen.
I 1969 erhvervede familien den første traver og siden – efter en byttehandel – følhoppen Musse Grønhøj, som blev hjørnestenen i den første bølge af Kinnerup-opdrættet. Fra 1971 til 1987 blev Musse Grønhøj således mor til 14 Kinnerup-afkom.






