Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Dansk tophoppe går i avlen

Hun har vundet Jydsk 3-årings Grand Prix på Jydsk Væddeløbsbane, Hun har være toer i Dansk Hoppe Kriterium og hun var femte trods galop i Dansk Hoppe Derby 23, men nu stopper Helena D D (Orlando Vici) karrieren.

En karriere der har budt på seks sejre i 19 starter og 572.556 kr. Travet.dk har i dag fået denne nyhed bekræftet hos Team Rask.

Bjarne Danielsen ejer og har opdrættet Helena D D. Den kommende partner i avlen er endnu ikke besluttet, er Travet.dk oplyst om.

Jeppe Rask er en af landets yngste trænere, og resultaterne kommer i en lind strøm. Det blev i 2022 til sejre i Aalborg Store Prix, Dansk Auktionsløb for Hopper, sejr i Lord Valentines Mindeløb og Grand Circle 3-års Championat Consolation.

Jeppe Rask bestod trænerkurset i 2013, og sprang sidenhen i 2016 ud som selvstændig. Det store spring blev taget efter nogle lærerige år hos Knud Mønster, Bo Westergaard, Peter Jensen, inden han startede hos Flemming Jensen.

HELENA D D S2 9899

Jeppe Rask har fået både sølv og bronze til EM for Jockeyer, har vundet Mesterskab for Danmark og N.J. Koster Memorial med Montgomery Hill, blev Årets Travkomet i 2014.

De senere år har også budt på V75 sejr, sejr i DM for Hopper, sejr i Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation, sejr i Grand Circle 4-års Hoppe Championat med mere.

I 2020 var Jeppe Rask også deltager i landets eneste internationale væddeløb, da det blev til en sjetteplads i Copenhagen Cup.

Jeppe Rask slået sit navn fast med syvtommersøm, og resultaterne kommer i en lind strøm.

Nu siger Skive-træneren farvel til en af staldens absolut fløjheste.

HelenaDD

Familien Danielsen

Solvejg Danielsen er opvokset på en gård i Kvosted og havde mere lyst til at passe dyrene end til at bage i køkkenet.

– Siden 2006 har Solvejg og Mikael opdrættet travheste sammen med vores ældste søn Bjarne, og man har fået mange fantastiske travoplevelser rundt på banerne i Danmark, Sverige og Norge.

Familiens staldlogo er DD.

Fotos af:

  • Ole Hindby
  • Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads