Dansk til formiddag – Kom så Troels
Der er i dag lunchløb på Eskilstuna, og det er med deltagelse af danske Troels Andersen.
Danske Troels Andersen har dagligt hjemmebane på Gävle. Her driver han en trænervirksomhed med 12 heste på træningslisten, og set i det lys er de seneste fem års resultater imponerende.
Troels Andersen har med tålmodighed og dygtighed formået at forbedre staldens cifre i fem år i træk. Det lykkedes fem gange i 2022 at vinde 100.000 skr. eller mere i et enkelt løb.
Troels Andersen slog sine første folder i travsporten som ung amatør hjemme i Aalborg. Efter pæn succes med blandt andet sin egen Linus Sting, tog Troels Andersen springet til de professionelles rækker og startede som jockey i Flemming Jensens succesfulde stald.
Det blev sidenhen til en uddannelse som beslagsmed inden Troels Andersen skulle ud og stå på egne ben. Troels Andersen er private venner med dyrlæge Sune Hansen, som også har heste i træning hos Troels Andersen.’

Fætter Tir har været en fornem reklamehest for Troels Andersen – Her i tidligere regi.
Vi giver her et overblik over Troels Andersen flotte fremgange.
2020 – 10 sejre, sejrsprocent 10, præmiekroner 915.959, skr.
2021 – 11 sejre, sejrsprocent 12, præmiekroner 1.007.900, skr.
2022 – 16 sejre, sejrsprocent 12, præmiekroner 1.557.935, skr.
2023 – 19 sejre, sejrsprocent 17, præmiekroner 1.859.182, skr.

Starter en enkelt hest i dag
Troels Andersen skal denne formiddag køre danskejede Makeit (Make It Happen), der har indledt karrieren med to sejre i syv starter.
Det er den danske dyrlæge Sune Hansen, der ejer Makeit. Den 5-årige vallak er efter Make It Happen, som indløb mere end syv millioner svenske kroner.
Mor er Varenne-hoppen Relation, der indløb 465.800 skr.
Troels Andersen og Sune Hansen har haft fine fremgange de senere år.
Fotos af:
- Martin Timm Holmstav.
- Stein Larsen – Trav365.no.





