Dansk talent til USA og Frankrig
Han har fyldt meget på de nordiske medier de senere år grundet hans store fremgange i det svenske. Han er de seneste år blevet kåret i flere sammenhænge, og nu venter to store oplevelser.
Jeg står overfor at skulle til Frankrig og sidenhen USA, fortæller Victor Rosleff til Travet.dk.
Det handler om at dygtiggøre sig hele tiden og holde sig orienteret om det seneste nye. Det er vigtig for mig at være opdateret og generelt holde mig skarp.
Jeg tager her senere på måneden til Frankrig, og sidenhen USA. Jeg tager til USA for det stipendie, som jeg vandt sidste år, og igen handler det om at lære og suge lærdom til sig.
Som vi kunne fortælle i går, så skal Victor Rosleff køre løb alle ugens dage i næste uge.

Nåede rekorden i 2022
Victor Rosleff havde et håb om at vinde 50 sejre i 2022, da han vandt årets sidste løb lillejuleaften i det nu forgangne år.
De 50 sejre i år blev hentet i 606 starter. Til sammenligning med 2021 blev det til 39 sejre i 400 starter.
Også rent indtjeningsmæssigt slog danskeren alle rekorder. I 2021 blev det til 3.668.695 skr. indkørt.
Sidste år blev det til 5.633.761 skr.

Kommer fra en dansk travfamilie
Victor Rosleff kommer fra en dansk travfamilie. Morfar er travlegenden Walter Kaiser-Hansen, og Charlottenlund Træner Axel Jacobsen er hans mentor.
Gennembruddet kom i 2019 med 24 sejre, hvor det blandt andet blev til sejr i lærlings SM. Victors fremgange er fortsatte året efter med 24 sejre og 2,5 millioner indkørt.
Efter han blev hædret på Åby Travet som den oftest sejrende ungdomskusk, så blev Victor Rosleff også sidenhen kåret til vinder af kategorien ”Årets ungdom” ved “Gallaen” på Halmstad Travet.
Victor Rosleff blev i 2021 ungdomschampion på Åby, og det blev også til championater på Åmål og Axevalla. I februar måned i år vandt Victor Rosleff ungdomschampionatet på Halmstad.

Stor hesteejer bag sponsorat til Victor Rosleff
1887 A/S og Stald Sotto er sponsor for Victor Rosleff. En aftale, der blev indgået sidste år. I pressemeddelelsen lød det bla. sådan, da aftalen blev præsenteret.
Stald Sotto har øjnene rettet mod danske unge entusiastiske talenter, og vi har længe fulgt Victor Rosleffs udvikling og store talent.
Travsporten skal videreføres af unge, hårdtarbejdende sportsudøvere og ildsjæle.
Det glæder mig, at vi via dette sponsorat kan understøtte både Victors karriere og den nye generation af unge positive mennesker, der skal udgøre dansk og skandinavisk travsport fremadrettet, skrev man i forbindelse med aftalen.
Foto KM FOTO – Travet.dk m.m






