Dansk sejr på Halmstad
Vi formidlede tidligere på året lillesøster Mademoiselle til Estland. I dag kunne Anette Jørgensen-opdrættede Ivan Mauger (Wishing Stone) sejre på Halmstad.
Moderen til Ivan Mauger er den ustartede svenske hoppe Scarlett Face, der er efter den svenske derbyvinder Joke Face (Viking Kronos) og Com Net (Pine Chip).
I hoppelinjen findes bl.a Gallagher Grif 1.12.8/122.422 Euro – Magnificent Face – Actual Star – Com Orsa.
I dag kunne Ivan Mauger sejre for sjette gang i 18 starter. I hænderne på Max Karlsson sejrede Ivan Mauger i tiden 1.13,9/2140 m. Auto.
Præmien lød på 35.000 SEK.
Opdrættet derbyvinder
Hun har opdrættet derbyvinderen Frække Frederik, og 10-traveren med Nok’En Frækkert (1,7 million) med flere.
Anette Jørgensen er navnet på opdrætteren bag disse to fantastiske opdræt. Frække Frederik var blevet købt på Derbyauktionen af Preben Kjærsgaard, der havde kørt travløb med mormoderen Sunshine Mynderup – og desuden havde vundet flere store løb med dennes bror, den gode Pimpernell II.
Først et år efter auktionen blev Frække Frederik solgt til Herman Nielsen/Team F F. Den røde hingst Frække Frederik var efter Speedy Tomalli og Moonshine (Copperfield), og opdrætter var omtalte Anette Jørgensen.
Frække Frederik vandt i alt 32 sejre, startede i Elitloppet, fik rekord 11,2 og tjente over 3 mio. kr. Den fik, trods toppoint hos avlskommissionen, ikke overvældende mange kvalitetshopper tilført. Bedste afkom må være Preben Kjærsgaards eget opdræt, svenskregistrerede Gitano, der blev dobbelt millionær, og med rekord 11,7.
Se sejren her.
Ivan Mauger ejes af Victor Rosleff og familien.





