Dansk oppasser i kamp om 800.000 SEK
Danske Sofie Dam har i det daglige ni pasheste hos Per Nordström, og blandt disse finder man Breeders Course 2eren Good Vibes. Netop Good Vibes kvalificerede sig via en andenplads til finalen i Stosprinten, hvor der venter vinderen 800.000 SEK.
Det løb afvikles i aften kl. 21.20.
Cool Vibes er en 4-årig hoppe, som i sin 3-års sæson indløb tæt på 1,5 million skr. Det blev bla. til en andenplads i E3 Finalen for hopper, hvilket indbragte 975.000 skr. Nu er hoppen klar til endnu et svensk storløb.
Stalden hos Per Nordstrøm er primært bygget op omkring ungheste, som Per Nordstrøm har haft stor succes med gennem en årrække. I sidste sæson havde stalden tre egentrænede heste med i svensk opdrætningsløb.
Sofie Dam fortæller i dag:
– Hun har taget forsøgsløbet godt, virker fin i træning og humøret. I forsøget testede vi uden sko rundt om, men hun var ikke så hurtig hjemmefra som i finalen til Drotning Silvias Pokal. Hun havde trådt igennem på et bagben og slået på knæene, derfor kommer hun med fire sko igen fra nu af.
Hun er meget afhængig af banen, for hun har brug for ekstra greb i banen.
Idag kommer hun fra spor 5, og er automatisk lidt hurtigere hjemmefra der. Vi håber på en god placering blandt de forreste undervejs i løbet, og har vel triochance med en god rejse undervejs. –
Privatfoto



