Dansk opdrættet/danskejede på stor opgave
Ballerina Girl der ejes af Per Hansen, vandt i år et løb i Breeders Crown-serien på Färjestad med 110.000 SEK i førstepræmie. I dag skal selvsamme ud om 250.000 SEK.
Den danske hesteejer har haft stor succes de seneste sæsoner, og var i 2022 også på scenen ved Hestesportens Galla. Per Hansen har også smagt sødmen af sejren i Dansk Opdrætningsløb. I 2022 sejrede staldens Isabella C N, mod årgangens bedste.
Per Hansen var også med på scenen ved Hestesportens Galla, da Isabella C N blev kåret som årets danske 2-åring.
En hest som sidenhen er blevet formidlet via salgsmenuen på Travet.dk.
Opgaven i dag hedder Ballerina Girl og omhandler E3 chancen for hopper. Løbet køres over distancen 1640 m. Den danskejede og danskopdrættede hoppe trænes af Mattias Djuse og køres i dag af broderen Magnus A Djuse.

Mattias Djuse – Øverst
Det er årgang 1989 fødte Mattias Djuse, der står for den daglige træning. I sidste sæson blev det til 113 sejre for staldens heste, som samtidig løb rekordhøje, 21.272.272 skr. ind til staldens hesteejere. Det er en forbedring på 6,1 million skr. fra året forinden.
Djuse voksede op i en trav interesseret familie. Han er søn af travtræneren Anders Djuse, og bror til travprofilerne Magnus, Martin og Mats. Han er også fætter til ishockeyspilleren Emil Djuse.
I gymnasietiden læste Djuse på Travskolen Wången. Herefter arbejdede han en tid som lærling hos Timo Nurmos og Anna Forssell inden han tog springet som professionel træner i 2015.
Succes avler succes, er velkendt udtryk, og ovenpå karrierens bedste sæson er stalden fyldt godt op med konkurrencedygtige heste. Stalden tæller aktuelt 111 heste.
Info
Et baneprogram kan findes her.
Løbet afvikles kl. 15.25 på Gävle.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






