Dansk Opdræt med i Norsk Trav Derby
I Nordjylland har man givetvis sovet med en vis uro i maven i nat. I går havde man et opdræt med på den aflyste/udsatte auktion, og i dag har man et opdræt med i Norsk Trav Derby.
Stutteri Spring & Stald Tårs har åbent fortalt om store satsninger. Det er investeringer som nu viser sig at være rigtig og viser sig at bære resultater med sig.
I dag gælder det Norsk Trav Derby med Klinger, men Klinger er langt fra det eneste opdræt der har vist sig frem. I år har stutteriet hentet mange sejre rundt på de danske væddeløbsbaner.
Det er en imponerende oversigt man kan præsentere på egen hjemmeside.
Se den flotte liste her.
Andenplads i prøven
Hesten nåede en flot andenplads for Ole Johan Østre i 1.13,7/2600 m. Auto, og det gav dermed adgangsbilletten til derbyet.
Det er et norsk derby, som også tæller den dansktrænede Jazzman.
Den sortbrune hingst ejes af Jan Svello, og i det daglige er det Stian Eilefsen, der står for træningen.
Klinger har vundet fem af karrierens 18 starter, mens præmiekontoen siger 728.860 NOK.
Dygtige hestefolk
Helene Gravesen er en fantastisk dygtig og utrolig hestekyndig. Helene Gravesen har tidligere oplyst overfor Travet dk, at man aldrig før har satset så meget som det er tilfældet de senere år.
Der er de seneste år investeret i dyre hingste, og det er den største satsning nogensinde. Vi har brugt Readly Express, Donato Hanover, Fourth Dimension med mere, fortalte Helene Gravesen ved den lejlighed.
Stutteri Spring & Stald Tårs kunne sidste år se deres opdræt Klinger (Maharajah) være nr. to i det Norske Travkriterium. En indsats til 325.000 norske kroner.
En af de dygtige personer, der er tilknyttet Stutteri Spring & Stald Tårs er den talentfulde Camilla Munk Boeck.





