Dansk Hestevæddeløb på Hest & Rytter
I går startede en af de største hesteevents Hest & Rytter i Herning, hvor Dansk Hestevæddeløb er repræsenteret.
Messecenter Herning slog i går formiddag dørene op til årets Hest & Rytter, og det er også med repæsentanter for trav- og galopsporten.
Dansk Hestevæddeløb er således til stede til Hest & Rytter for at udbrede kendskaben til den danske hestevæddeløbssport.
Frem til og med søndag klokken 17.00, vil det være muligt, at snakke med en eller flere repræsentanter for sporten.
Standen, hvor Dansk Hestevæddeløb befinder sig, hedder 5370 og er beliggenede i Hal F.
Mere end bare en stand
Det er ikke bare en almindelig stand, som Dansk Hestevæddeløb har sat op på den store hesteevent i det jyske.
På standen vil der være mulighed for at snakke med monté- og galoprytteren Sabina Gammelgård.
Desuden kigger Aalborg-jockeyen Kenneth Andersen også forbi, hvor man kan må en snak med en kusk, der kører mange løb hver år.
Endelig er der også mulighed for at høre mere om Share A Horse-konceptet, se Tarok-udstillingen samt prøve en simulator-galophest.
Foto – Kjeld Mikkelsen







