Danmarks hurtigste pony er død
Ponyen har været med til meget, men den er gået til de evige jagtmagter. Det meddeler familien på Facebook.
Det drejer sig om ponyen Tip Top, der blev født i 2010, og dermed nåede at blive 15 år, og den sluttede af med manér.
Tip Top kom til Danmark i 2020, hvor Mikkel Pedersen godkendte ponyen, og han sad også bag den de første mange gange.
I 2020 nåede den at vinde to gange, mens det blev til fem sejre året efter. I 2022 kunne den tage tre sejre for Mikkel Pedersen.
Det var Mathilde Pedersen, der overtog køreturene i 2023, hvor det blev til 10 sejre, mens det blev til syv sejre sidste år.
I år startede ponyen tre gange, og den sidste start var i Oslo Grand Prix, hvor det blev til en flot andenplads.

Det skriver man på Facebook
Vi har idag sagt farvel til vores helt store kærlighed Tip Top. Vi er knuste og i chok og tomrummet, han efterlader, er så usigeligt stort.. En stor uoprettelig skade på, hvad der viste sig, at være den dybe bøjesene, knuste drømmen om, at han nogensinde kunne blive ok igen.. og aflivning var den eneste mulighed for ham…
Jeg synes dog, at han af alle, fortjener en hyldest – for han var en “once in a lifetime” pony og uden vi vidste det, var han allerede en legende, da vi i 2020 fik lov at købe ham.
Evelina havde haft ham fra lille og vi er så taknemmelige for at vi måtte købe ham. Forleden sendte hun mig denne meritliste:
3åring:
1a Kriterie testet
2a i Svenskt PonnytravKriterium
1 svenskt rekord som 3 åring
4åring:
2a Påskbomben
1a Lilla Smålandsmästaren
1a Svenskt PonnytravDerby
2 svenska rekord, varav 1 Världsrekord för 4åriga russ
5åring:
2a Påskbomben
1a 5års Baggen
1a Lilla Jubileumspokalen
1a Svenskt Femårsmästerskap
2 svenske rekorder – Han har faktisk stadig indehaver af rekorden for 5årige hingste og vallakker i volte
Han blev både som 3, 4 og 5 års kåret som årets pony i svensk travsport!!
Som 5 årig voksede han dog over de, i Sverige tilladte 130cm, og stod derfor udenfor konkurrence. indtil august 2020, hvor vi tog ham med til DK
Her fik han lov til at starte igen, og hvis der var noget han elskede, så var det at løbe… Han var en rigtig travhest fanget i en Gottlandsruss krop og 2 gange løb han under den endnu mere magiske 1.40 grænse og løb i voltestart 1.39,1 i den mest vandvittige ophentning der kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=alBWbiGu6WI
Han startede i Oslo Grand Prix 3 gange i Norge og løb deroppe i 2022 i fantomtiden 1.39,9 og her blev han “kun” 3.!!
Løbet fra Oslo i 2024, hvor han slutter 2.er til den uslålige L.A. Knockout, står stadig, som det ypperste løb – og kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=eA5wxw3J5WQ
Han satte banerekord flere gange både på Lunden, Falster og Odense – både i sulky og Monté
Han har ialt haft 122 starter, som blev til 48 22 og 17
Han løb, som en stor hest – det var sjældent han galoperede – og når han gjorde, kunne han sættes fra galop – direkte ned i hurtigtrav igen, det kostede aldrig noget på tiden. Han løb selv og gav sig 100% hver gang – Han var ligeså ærlig i monté – Mathilde satte sig bare op og så var det fremad – men altid til at stoppe igen
Han var smuk som få, og lignede en kejser, hver gang han var på banen. Udstilling gad han ikke. Han fik 38 point og kommentaren “mangler energi” – Så ja så har vi hørt det med, om Tip Top
Vores hjerter gør så ondt og det er lige nu svært at trække vejret og se hvordan vi nogensinde, skal kunne leve med tabet… De eventyrer der fulgte med dig, havde vi aldrig drømt mulige.
Kære Basmand – tak for alt

