Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Danmarks ældste klassiske løb – for 101 år siden med en vinder i Gøge Møjet!

Af Kenn Erik Bech

Inden længe køres Danmarks ældste klassiske løb, Dansk Opdrætningsløb, der blev kørt første gang i 1896. Løbet holdt dog en pause mellem 1938 og 1953.

I 1921 vandt favoritten Guy Moko med kusk Holger Fishmann Dansk Opdrætningsløb.

Guy Moko havde debuteret i travløbene på en fantastisk måde, og var klar favorit. Den havde fået det lidt flatterende øgenavn, – eller var det snarere et kælenavn? – Gøge Møjet!

Aviserne skrev flittigt den 4. juli 1921 en del om dette storløb, der var blevet afviklet dagen før på Charlottenlund Travbane.

Starten tog 12 minutter

National Tidende skriver f. eks., at løbsdagens omsætning, som det første i indledningen af artiklen, var på 310.500 kr., hvorefter der tilføjes:

”Last but not least, Starten til opdrætningsløbet blev forunderlig. 12 startende heste, men starten tog tid, – godt 10 minutter!

Den forhaledes utilbørligt af træner Høybye, som kørte Draisine, der opførte sig uregerligt uden anden synlig grund til at sekundere Dinka, som alligevel kun opnåede at blive nummer 2. Dinka overfløjedes ganske af Guy Moko”.

Guy Moko sejrede i ny rekord for løbet, 36,2. Ejer var storhesteejeren Mr. Farmer, lig med kammerherre M. Creagh Bornholt. Mr. Farmer vandt også løbet i 2019, da han ejede vinderhesten B S, igen med Holger Fishmann i sulkyen.

Årgangens senere Derbyvinder, Golden Arrow, blev nummer 6 i Opdrætningsløbet, og fik den sidste løbspræmie.

Uhørt dommerskandale

Uhørt dommerskandale i samme løbsdags hurtigløb. Det mener avisen Klokken 5 København. Det skyldtes iflg. denne avis, at hesten Truxton blev hængt ud for urent trav.

I stedet vandt Union Boy og Holger Fishmann, ejer igen såmænd Mr Farmer, der således havde en storslået dag den 3. juli 1921.

Samme Union Boy var en fantastiks hest, og en af datidens mest populære heste. Den var også Derbyvinder, da den vandt dette i 1919, men det er en anden historie.

Billed- Dontpaytheferryman – Vinder af Dansk Opdrætningsløb i 2017.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet