Copenhagen Cup – Heart Of Steel
Af Rasmus Henriksen.
I vores præsentation af årets Copenhagen Cup deltagere, er vi nået til den forsvarende mester Heart Of Steel med Robin Bakker i vognen. En 7-årig vallak, der sidste år sænkede sin rekord til 09,3. Hollandske Heart Of Steel er efter Cantab Hall, og han har vist sig at være god i avlsboksen.
Heart Of Steel er opdrættet af Merwestaal Moerdijk BV,, og ejes fortsat af samme i Holland. Hesten trænes på Halmstad af dygtige Peter Untersteiner, og får denne gange den tidligere Copenhagen Cup vinder Robin Bakker i vognen.
Heart Of Steel har gæstet Lunden to gange tidligere, og begge gange er det blevet til sejr. Vallakken vandt som nævnt sidste års udgave af Copenhagen Cup. Heart Of Steel fik et løb i andet udvendigt undervejs, hvorefter det blev til positionen udvendigt på den førende med en omgang hjem. Alligevel viste Heart Of Steel, at han både kan speede, men også er særdeles stærk, når det gælder.
Heart Of Steel har efter ankomsten til Sverige, gået op gennem klasserne på fineste vis.
I år er det blevet til en start, og her mødte man Extreme, Cyber Lane med flere. Her gik hesten endnu et stærkt løb, og var tredje.
Robin Bakker som har vundet Copenhagen Cup før, da han for år tilbage kørte Robert Bi til sejr sidder i sulkyen.
Foto af Burt Seeger.







