Cecilie Juul Clausen – Vores håb er at kvalificere én af dem
Cecilie Juul Clausen har fået travsporten ind med modermælken, så at sige. Hun er nemlig datter af Camilla Juul og Christian Clausen, som begge har gjort karriere i travsporten.
Cecilie Juul er dermed også barnebarn til Hall of Fame-medlemmet Steen Juul, og Travet.dk har i dag snakket med Cecilie Juul Clausen.
Cecilie er både hesteejer, opdrætter og amatørkusk.

Hvad tror du om chancerne med Louisiana og Leonora?
“Først og fremmest er det lidt ærgerligt, at de er havnet i samme prøve. Begge har også fået et højt startspor, så det skal løse sig lidt undervejs for dem.
Formen er dog fin, og de kommer begge fra positive resultater i deres seneste starter. Normalt må vi nok rangere Leonora højest lige nu, da hun er mere hærdet i den her type konkurrence.
Men de er to meget forskellige heste, og derfor også svære at sammenligne. Vores håb er at kvalificere én af dem – og skulle det lykkes med begge, vil vi være meget glade.
Det er ikke umuligt, men der skal gå en del ting vores vej, fortæller Cecilie Juul Clausen indledningsvis.

Hvem gør hvad i det daglige?
“Det er blevet sådan, at min mor passer Louisiana, mens jeg tager mig af Leonora. Ellers er vi alle tre fælles om træningen af vores egne heste.”
Hvor mange opdræt har I lavet?
“Vi har i alt lavet 15 opdræt. Bedste opdræt har været Delicious One.”

Hvad er historien om de to heste?
“Louisiana. Hun er det første afkom efter Delicious One. En lille, travsikker og letbenet model med hurtigt fodskifte. Hun har ikke den største rutine endnu, men har gjort det godt i sine få starter og udvikler sig hele tiden fint.
Leonora. Hun er det sidste afkom efter Irony Of Fate. En større og mere grov model, som er stærk i sit udtryk. Alligevel nåede hun et par starter allerede som 2-årig, selvom hun først for alvor har været klar i år.
Hun har gjort det fint og allerede vist, at hun kan være med i årgangsløbene, senest i 3-års Grand Prix’et i Aarhus, uddyber Cecilie Juul Clausen overfor Travet.dk.”

Dygtige forældre
Camilla Juul er en uundværlig drivkraft i sin fars daglige arbejde og en velkendt skikkelse i hele travsportens verden. Som en dedikeret og arbejdsom nøglespiller i familievirksomheden formår hun at kombinere sin dybe faglige viden med en naturlig forståelse for heste, der gør hende til en uvurderlig ressource.
I stalden er Camilla et naturligt omdrejningspunkt – både for mennesker og heste. Sammen med Christian Clausen udgør hun en dynamisk duo, der er medvirkende til staldens imponerende resultater. Hendes skarpe blik for detaljer og hendes evne til at skabe ro og struktur har været afgørende for den succes, der præger deres arbejde.
Camilla Juul blev i 2016 hædret som Årets Staldmand ved Hestesportens Galla – en velfortjent anerkendelse af hendes dedikation og hårde arbejde. Denne pris var ikke blot et skulderklap, men et bevis på hendes evne til at levere kvalitet og omsorg i en hverdag, hvor intet bliver overladt til tilfældighederne.
Som oppasser for flere elitetravere har Camilla opbygget et ry, der rækker langt ud over stalddørene. Hendes faglige dygtighed og engagement har gjort hende til en respekteret skikkelse i travsporten.
Fotos af
Gorm Foto
Burt Seeger.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






