16. august 2026

Cassiopeia til tops i Østrig

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Kredsen bag Cassiopeia har valgt helt rigtigt, da de valgte at starte hoppen i et storløb på Baden-banen i Østrig.

Sidste år valgte kredsen omkring Cassiopeia at sende hesten i træning hos Magnus Ladegaard på Nykøbing Falster.

Inden starten i Østrig havde hoppen vundet tre gange, mens Magnus Ladegaard har haft hesten på sin træningsliste.

Efter en tredjeplads i sidste måned på Kalmar, fik kredsen bag Cassiopeia en invitation om at starte i storløbet i Østrig.

Hesten gik til Østrig forleden sammen med sin træner og Maria Hansen, der havde valgt Jörgen Sjunnesson til at køre.

Løbet

Fra start blev Cassiopeia sænket af flere galoperede heste, og hoppen kom derfor til at sidde et stykke nede undervejs.

Stille og roligt lykkedes det for Jörgen Sjunnesson at forbedre placering med hesten, der nåede frem til andet par udvendigt.

Det afgørende angreb blev sat ind på sidste langside, da hesten kom i en god fart uden om alle og strøg direkte til føring.

Cassiopeia kunne vinde en overlegen sejr i 1.12,6/1609 m. Auto – og det var et løb med 5.000 euro i førstepræmie.

Om Magnus Ladegaard

Ladegaard lukkede sin daværende stald i 2012, men lysten kom tilbage til igen at kaste sig ud i trænergerningen. Det hele foregår fra hans domicil på Gedser Landevej – kun et stenkast fra Nykøbing F. Travbane.

Magnus Ladegaard har en fortid som staldansat hos Jørn Laursen, Max Nielsen, Palle Günther og Steen Juul, inden han valgte at stå på egne ben.

I det daglige arbejder Magnus Ladegaard også som beslagsmed.

Magnus Ladegaard har dags dato en virksomhed med 18 heste på træningslisten.

Se løbet

Foto Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
Aalborg
2. juli 2026

Aalborg melder ud om positiv alkotest

Vedrørende positiv alkoholtest på løbsdagen den 27. juni travet.dk/ har modtaget følgende. Vi har bragt skrivelsen som vi har modtaget…
IMG 2513 scaled 1
2. juli 2026

Opdatering af reglementer 2026

Opdatering af reglementer 2026 Opdatering af Løbsbestemmelser og retningslinjer DH Sport har pr. 30. juni 2026 gennemført en række præciseringer…
52006934572 86e6c45af8 c
2. juli 2026

Udfyldte veterinærattest selv

Udfyldte veterinærattest selv Bøde på 30.000 SEK Per Henriksen (80) er af Svensk Travsports Ansvars- och disciplinnämnd (STAD) blevet idømt…
536cf8649047a
2. juli 2026

Travgigant lukker ned

Travgigant lukker ned Ikonisk opdrætter stopper efter 50 år Kan være begyndelsen på enden. Southwind Farms lukker virksomheden efter 50…
SAMARBEJDSPARTNERE