Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Carsten og Gerda gjorde det igen

Carsten S Nielsen har gjort det igen. Sådan lød det fra flere tilskuere efter sejren til Karat C N i Dansk Trav Kriterium.

Den succesfulde familie kan se tilbage på endnu en storløbssejr på dansk grund. Dem er der efterhånden mange af, og resultaterne er imponerende.

Carsten S Nielsen og hustruen Gerda er opdrættere af Karat C N. Parret har tidligere , kunne se deres opdræt Gaby C N, Ecco C N, Elegant C N. Golden C N og Dumbo. Dumbo have stor succes, og vi kunne nævne langt flere fine opdræt fra Carsten S Nielsen og Gerda.

Det er tidligere blevet til sejr i Dansk Opdrætningsløb med Joker C N og Pikachu C N.

Igennem mere end 30 år har Carsten S. Nielsen og fru Gerda været aktive på opdrætterfronten, hvor en række af CN-hestene har markeret sig løbende og sat deres præg på dansk travsport. Parret har vundet Dansk Trav Derby med Dumbo, som inden salget til Stutteri Disney hed Dollar C N.

KARAT C N D2I5961

Det startede omkring 1980, hvor Carsten S. Nielsen købte hesten Elva, som sidenhen skulle få stor betydning.

Det var starten på karrieren som opdrætter, hvor Elva fik heste som Starlight C N, Whitaker C N og Oliver CN – alle tre blev derbyheste. Og så fik hun Cinette C N, der tjente godt 700.000 og Tiger C N, der tjente det halve. Begge blev eksporteret.

Carsten og Gerda har i en årrække været synonym med tidlige heste. Hvor mange opdrættere sælger deres føl på åringsauktionerne i derbyweekenden, i Aalborg eller på Falster, så er Carsten S. Nielsens varemærke, at han som oftest først sælger sit opdræt, når de har været til start.

Det var også tilfældet med Karat C N, som den 18. juli 2023 blev solgt til Peter Falck som sendte hesten i træning hos Jan Friis i Skive.

Det er en Peter Falsck, som de senere år har investeret store summer i Dansk Travsport. Den fynske vognmand, har haft stor succes med Hnokki Speed, og søndag kom karrierens største oplevelse med sejr i Dansk Trav Kriterium.

KARAT C N MGL9388

Enorme skridt på fem måneder

I midten af maj måned, kunne vi her på Travet.dk oplyse at Karat C N var trænerskiftet fra Jan Friis til Michael Lønborg. Udviklingen på Karat C N de senere måneder har været enorm.

I Michael Lønborgs regi er det blevet til 631.500 kr. af de 735.913 kr. som Karat C N aktuelt står med. Det er samtidig blevet til en rekordforbedring siden trænerskiftet.

Stald Sottos avlshingst Express Bourbon fik en blåstempling med sejren til Karat C N i Dansk Trav Kriterium. Med en gruppe 1-vinder kan Express Bourbon således benyttes som avlshingst i Frankrig.

Fotos af Burt Seeger – Øverste billede er arkivbillede.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads