C You Again solgt
Helbredet har i en periode drillet den danske hesteejer Torben Grøn, som derfor har taget den direkte konsekvens at sælge staldens 12-traver C You Again. Til Travet.dk fortæller Torben Grøn.
I dag blev C You Again hentet af Thomas Clemmensen, som sammen med sin familie har købt C You.
“Mit helbred er ikke, hvad det har været. Jeg har derfor besluttet, at C You skal have chancen hos en anden familie. Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er et fravalg af C You, jeg tror stadig på ham.
Nogle gange må man bare indse, at man ikke kan det hele.
Jeg håber inderligt, at C You vil udvise sit fulde potentiale, så jeg igen kan nyde at se ham vinde. For som min far ofte sagde, tåler man ikke andres lykke, så får man ingen lykke selv, fortæller Torben Grøn.”
C You Again har startet 36 gange med 15 sejre til følge.







