Bornholmer – Køber hest for 370.000 skr.
I aftes blev der afholdt internetauktion på Travera.nu, og her blev det til et dansk køb.
Bornholmsk-bosiddende Bjarne Klausen, har tidligere benyttet sig af salgsmenuen på Travet.dk, og i går åbnede han op for tegnebogen endnu engang.
Bjarne Klausen erhvervede sig i aftes den 5-årige Upper Face (Trixton) for den nette sum af 370.000 skr.
Upper Face er efter italienske Lisa America og amerikanske Trixton.
Upper Face har gjort 38 starter, og står aktuelt med 768.500 SEK. Det er blevet til otte sejre i karrieren, og seneste start resulterede i en sjetteplads for Erik Adielsson.
I sidste sæson blev det til 495 500 SEK og seks sejre.
Rekorden siger 1.10,8 sat i Elitløbsweekenden i år.
Træningen har indtil i dag været varetaget af Adrian Kolgjini.
Se auktionsresultatet fra i aftes på dette link.
Illustrationsfoto.






