Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Borgerforslag: Forbud mod fyrværkeri til privat brug

Borgerforslag: Forbud mod fyrværkeri til privat brug

I 2025 tog debatten om privat fyrværkeri for alvor fart. Flere alvorlige ulykker med heste satte fokus på de konsekvenser, som høje brag og ukontrolleret affyring kan have for både dyr og mennesker.

Et af de mest omtalte tilfælde var ulykken med hoppen Amazing Grace, der blev skræmt, da fyrværkeri blev affyret tæt ved hendes fold. I panik stak hun af og kom så alvorligt til skade, at hun måtte aflives. Ejeren hørte den 1. januar pludselig høje brag, og få øjeblikke senere var tragedien en realitet.

two majestic horses

22-årig kvinde mistede livet

Problemet stopper ikke ved dyrene. For tre uger siden mistede en 22-årig kvinde fra Kassel i Tyskland livet efter en ulykke med sin hest. Ifølge politiet blev hesten skræmt af kraftigt fyrværkeri, angiveligt affyret af børn. Det høje brag fik hesten til at gå i panik, kvinden mistede kontrollen, blev trukket efter hesten og endte under den. Hun pådrog sig så alvorlige skader, at hendes liv ikke stod til at redde. Politiet efterforsker fortsat hændelsen.

Kendt dansk opdrætter ramt af tragedie

Fyrværkeri og dyr er en farlig kombination – noget den danske opdrætter, hesteejer og auktionsholder Jens Glud Hansen oplevede på den hårdest tænkelige måde. Tre dage før nytårsaften i 2024 mistede han en af Europas bedste hopper, Anna Mix, som måtte aflives efter en ulykke forårsaget af fyrværkeri. En tragedie, der ramte både sportsligt og personligt.

Jens Jeanette Glud Hansen e1603189169882

Borgerforslag: Forbud mod privat fyrværkeri

På baggrund af disse hændelser foreslår vi et nationalt forbud mod salg og anvendelse af fyrværkeri til privat brug i Danmark.

Fremover bør fyrværkeri udelukkende anvendes af professionelle, autoriserede aktører ved godkendte, offentlige arrangementer.

Hvorfor et forbud?

Privat fyrværkeri har alvorlige konsekvenser:

  • Dyr – både kæledyr, husdyr og vilde dyr – udsættes hvert år for massiv frygt, stress og panik.
  • Mange dyr kommer til skade, løber væk eller dør som direkte følge af fyrværkeri.
  • Mennesker rammes af personskader, utryghed og farlige situationer, ofte uden mulighed for at forudse, hvornår fyrværkeriet affyres.
  • Fyrværkeri forurener luft, jord og vand og efterlader store mængder affald i naturen.
  • Den langstrakte og ukontrollerede brug gør det umuligt for dyreejere og lokalsamfund at tage de nødvendige forholdsregler.

Hest 1024x683 1

Et bedre alternativ findes

Flere lande har allerede taget skridt i denne retning. Holland har besluttet at forbyde privat fyrværkeri af hensyn til dyr, sikkerhed og miljø. Danmark bør følge samme vej.

Professionelle fyrværkerishows kan fortsat skabe festlige oplevelser – men under kontrollerede forhold, hvor sikkerheden er i centrum, og hvor dyr og mennesker ikke udsættes for unødvendig risiko.

Et forbud vil:

  • beskytte dyr mod unødvendig lidelse
  • reducere antallet af personskader
  • skabe større tryghed for sårbare borgere
  • mindske forurening og affald
  • sikre, at fyrværkeri kun bruges ansvarligt og kontrolleret

Dette borgerforslag er stillet af Katrine Nygaard Nielsen.

Læs mere her.

Denne skrivelse, er lavet på baggrund af to læserhenvendelser.

banner spring taars

 

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner marc baek nielsen

 

banner equi

 

DUMBO med tekst scaled 1

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads