Bo Westergaard – Lunden er blevet gradvist forringet
Efter moden overvejelse har jeg besluttet, at jeg kun vil starte heste på Lunden hvis det er absolut påkrævet. Sådan lyder det i dag fra Bo Westergaard, som Travet.dk har været i kontakt med.
Jeg føler ikke, at jeg behøver gå i specifikke detaljer omkring min beslutning, men blot konstatere at den professionalisme vi bestræber os på at udføre i Team Westergaard, ikke er foreneligt med de vilkår Lunden kan og har kunnet tilbyde de seneste par år.
Lunden er bare gradvist blevet forringet og nu har de nået et absolut lavpunkt og derfor føler jeg mig nødsaget til på vegne af mit personale og mine hesteejere at agere ansvarligt.
Jeg kunne godt have stilet mit læserbrev direkte til Lunden og gjort det som en stille protest mod tingenes tilstand, men jeg ønsker det bedste for Lunden og for Dansk Travsport generelt, så det er mit håb med denne skrivelse, at andre også vil tage det nødvendige ansvar og vi for engang skyld sætter sporten og vores heste i første række.
Mvh
Team Westergaard
Bo Westergaard
Peter Rasmussen
“Jeg havde hest til start på Charlottenlund Travbane forleden. Jeg vil indlede med at sige, at jeg ikke skal gøre mig til fortaler for at blive eller forlade lunden. Jeg vil dermed forholde mig til, at hvis man konsekvent vælger at stemme for at blive på lunden, så må man også sørge for at tingene fungerer.
Nu står jeg i den situation, at jeg skal give min hest en måneds pause grundet oplevelsen på Lunden. Jeg anførte på banen, at dette var under al kritik, og det arrogante svar var, at jeg bare kunne slette min hest.
Nu er det sådan, at jeg afsætter en hel dag for at starte på Lunden, og dette løb, var nøje udvalgt. Hvis alle trænere og aktive udenfor lunden ikke støtter op om banens løb, så er der ingen løb.
Hvis banen havde været en hest, så havde den fået 30 dagens startforbud, anførte man blandt andet forleden i et læserbrev til Travet.dk
Konfronterende dialog
I forbindelse med at Peter Rasmussen henvendte sig til Travet.dk modtog Travet.dk en skrivelse fra Charlottenlund Travbane. En skrivelse, hvor man ikke er tilfreds.
Her anfører man, at disse kan danne basis for en injuriesag, og hvor man specifikt nævner at injurier er ulovlige og kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder.
I Bo Westergaards tilfælde tager man nu konsekvensen af disse forhold. Forhold som Peter Rasmussen bla. også giver udtryk for.
Foto Stein Larsen – Trav365.no.






