Blogindlæg – Marc Munch Kjærgaard
Travet.dk at give plads til flere stemmer og perspektiver. Vi har en ambition er at involvere flere og samtidig tilføre nyt og spændende indhold til Travet.dk.
Der er ingen bindinger eller krav – kun en åben invitation til at dele sin stemme med et publikum, der brænder for sporten.
Vi er glade for at Marc Munch Kjærgaard har takket ja til at deltage i dette initiativ.
Vi håber flere vil være med
Vi har modtaget:
Kære Læsere
Da Ulrik først spurgte mig om jeg kunne tænke mig at skrive nogle blogindlæg, for ham var min første tanke, at det var sgu nok ikke noget for mig. Jeg tænkte dog alligevel også, at snakken tit gik med et eller andet travrelateret i familien, så nu får det et skud.
For at starte med en meget stor disclaimer, har jeg ikke meget forstand på travpolitik, financieing af travsporten (herunder præmiebudgetter, hvor pengene kommer fra osv.), administration af travsport osv. Alt jeg skriver er selvfølgelig egne meninger og holdninger.
Hestemangel
Det første emne jeg tit møder i travpodcast, travmedier og generelt omtalt er indenfor sporten er ”Hestemangel” og dette er et kæmpe problem, og jeg er ret sikker at alle hurtigt kan blive enige om at dette skyldes, der bliver opdrættet for få heste og at det gør der fordi der mangler hesteejere, fordi det er dyrt at have en travhest og alt for få heste kan tjene sig selv hjem (for lave Præmier.), dette er der formentlig ingen der kan blive uenige om.

Dette problem løses ikke over natten, da travsporten mangler den rige onkel, som lige fordobler præmiebudgettet, så flere investerer i travheste igen, og flere derfor opdrætter flere heste.
Jeg har gjort mig en del tanker om emnet og tit drøftet forskellige ting med min familie, og det skal siges, at nogle af de ideer jeg har, går ikke engang rent igennem ved dem. Men jeg vil i dette samt de næste 2-3 indlæg komme med nogle tanker jeg har tænkt om, hvordan man måske kunne få mere ud af de eksisterende heste. Når nu der ikke kommer lige så mange heste ind (i de nye årgange) som der går ud (I de gamle årgange).
Propositioner
Det undrer mig meget, at på trods af rigtig mange løb år efter år har problemer med at trække fyldte felter, virker det til at propositionshæftet år efter år er det samme, dog en gang i mellem lige ”inflationskorrigeret” en smule.
For at tage et eksempel, kan vi kigge på ”B A Superhero” løbet, som vi i familien kalder det, men hvem er kunderne til det løb, når der 2 år i streg har været tilmeldt 6 heste.

2023: https://travinfo.dk/race_result/528606/5
2024: https://travinfo.dk/race_result/530101/2
2025: Går løbet så igen med uændret proportion eller dato
I 2023 var den store snak at det er godt nok urimeligt at heste med så ”lavt grundlag” skal møde sådan en hest, og der burde i hvert fald være et maks på hvor meget man måtte have tjent for at deltage. I 2024 er der end ikke meldt nogen fra top tillæg?
I princippet er propositionen jo rigtig bred og der er en forholdsvis pæn præmiesum at starte sæsonen på for gode 4 åringer, men hvorfor kommer der ikke nogen heste? – jeg kan jo kun tænke at enten ligger løbet forkert i forhold til mange af hestene klargøres til en lang sæson med større mål – så er behovet der overhovedet for løbet?

Dette løb er blot et eksempel på det billede jeg synes jeg ser om at på trods af løbene ikke er fulde kan man nærmest regne ud hvordan propositionerne for en given løbsdag ser ud, hvis man blot kigger på tilsvarende dag året før.
Jeg er helt med på at der generelt mangler heste i Dansk træning og man ikke kan forvente fulde løb hver gang. Men personligt synes jeg det kalder på man forsøger noget andet, i stedet for blot at fortsætte i samme spor og kigge på udviklingen kun går en vej.
Afrunding
Jeg har nu som så mange andre før kridtet banen op med en stor klagesang, om tingenes tilstand og hvor forfærdeligt det hele er.
Hvilket jeg er fuldt bevidst om ikke gavner noget eller nogen, derfor vil jeg som tidligere nævnt i mine næste indlæg vende tilbage til punktet ”hestemangel” med konkrete ide’er til nytænkning.

Jeg håber en eller flere af mine tanker eventuelt vil kunne gribes og videreudvikles til noget der forhåbentlig kan forbedre situationen, da jeg er meget bekymrede for det nuværende setup kun accelerere den negative trend.
- Hvor er årgangsstjernerne?
- Præmiechancen
- Liga 1
- Løbsudskrivninger
- Derbyweekenden.
Marc Munch Kjærgaard






