Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Bjarke Haagensen til Halmstad

Charlottenlund-amatøren Bjarke Haagensen seler to heste ud på mandag, hvor turen går til Halmstad.

Bjarke Haagensen har selv opdrættet 2-årige Hotspurs, der er efter Solvato. Den amerikanske Solvato vandt selv Olympiatravet i 2014 og har i Danmark tre startende afkom.

En af disse er Hotspurs, der har gjort to starter i karrieren. Hotspurs startede senest i 2-års Mesterskabet på Nykøbing Falster, hvor det blev til en andenplads bag Hilton med Jeppe Juel.

Den kommende mandag gælder det et 2-års løb for heste med højst 30.000 SEK.

Bjarke Haagensen overlader køreturen til Jörgen Sjunnesson.

Tager Gleica med til Sverige

Bjarke Haagensen er også opdrætter af 3-årige Gleica, som mandag tages med til Halmstad. Her bliver det ligeledes Jörgen Sjunnesson, der skal varetage staldens chancer.

Gleica har startet ni gange i karrieren med seks præmiegivende placeringer. Gleica var tidligere på året ude i en Kriterieprøve, hvor hesten satte sin nuværende rekord.

Staldens heste har i år indløbet 264.590 kr. Det er blevet til syv sejre i 63 starter.

Bjarke Haagensen selv har vundet seks af 43 starter.

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet