Billund – Steen Juul blev dagens topscorer
Dødt løb indledte løbsdagen
Dagens løbsdag i Billund blev indledt med en hæsblæsende opløbskamp, hvor dommerne ved målpassagen ikke kunne skille Dokajo Vindbjerg (Chipmate) og Livi Platini H M (Broadway Hall) fra hinanden.
I sidste sving lignede Dokajo Vindbjerg vinderen, men så fik Bjarke Christensen fart på Livi Platini H M. I en tæt og medrivende opløbsduel måtte de to heste dele førstepræmien.
Vindertiden blev 1.15,2/1900 m. Auto.
Se løbet her.
Gordon Dahl fortsætter sin vinderform
Gordon Dahl fortsætter sin fine sejrsstime. I dagens 2 løb i Billund kunne gårsdagens fødselar sejre bag Verner Kristensen-trænede Livi Onasis H M (SJ´s Caviar).
Aalborg-træneren står med sejren noteret for tre trænersejre i træk, og med to sejre indenfor de seneste tre køreture. Det er således en Gordon Dahl, der er i storform inden hjemmebanens storløbsweekend.
Dagens vinder ejes af Stald Bakkebo, og hesten skulle i 2017 havde været med på den svenske Kriterieauktion, men blev slettet. I stedet havnede Livi Onassis H M i Danmark, og i dag kunne den 5-årige vallak sejre for tredje gang i karrieren.
Løbet kan ses her. – Vindertiden blev 1.15,5/1900 m. Auto.
Enzo Flame efter tidlig føring
Rene Kjær og Enzo Flame (Racer Bourbon) var svaret i dagens 3 løb. Rene Kjær kunne kort efter start overtage føringen og derefter var der spil til et mål for den Flemming Raundahl-trænede vallak.
Enzo Flame er opdrættet af Mette Holmer.
Vindertiden blev 1.14,1/1900 m. Auto.
Se løbet her.
Magnus Nielsen på tavlen
Magnus M. Nielsen kunne i dagens 4 løb sejre bag Indi Di Quattro. Den unge jockey gav Indi Di Quattro den skønneste rejse undervejs og kunne sidenhen afgøre tingene til egen fordel.
Indi Di Quattro ejes af Nicolaj Nielsen og trænes i Skive af Morten Juul.
Vindertiden blev 1.14,9/2500 m. Auto
Se løbet her.
Folding Flame sejrede enkelt
Steen Juul modtog for nylig Folding Flame, og i dag kunne hesten sejre for første gang siden trænerskiftet.
Steen Juul kørte til spids på bagerste langside, og kunne sidenhen sejre enkelt.
Folding Flame ejes af Børge Pedersen, som i mange år var manden par tophoppen Pif.
Vindertiden blev 1.16,8/1900 m. Auto – Se løbet her.
Chilli Tårs og Søren Johansson
Søren Johansson kunne i dagens 6 løb sejre bag Chilli Tårs. En god indsats, hvor Chilli Tårs (Trophy Catch) kunne afgøre trods en rejse som første hest i andet spor den sidste omgang.
Vindertiden blev 1.16,5/1900 m. Auto.
Chilli Tårs er opdrættet af Bjarne Sørensen og ejes af Harald Thisted.
Se løbet her.
Steen Juul med anden dagssejr
Steen Juul kunne for anden gang i dag køre først over målstregen i Billund. I dagens 7 løb kunne Lunden-træneren sejre bag Gaby Cloc (Michaels Turn). Steen Juul angreb ind i sidste sving fra en position i andet par udvendigt og kunne på en god afslutning sejre.
Vindertiden blev 1.16,6/1900 m. Auto.
Vinderhesten er opdrættet af Kaj Jørgensen og ejes af Rengøringsservice Danmark.
Se løbet her.
Saxinthecity lukkede og slukkede
Dagens afsluttende væddeløb blev vundet af Timmy Ruusuviita og Saxinthecity. Vinderhesten strøg forbi til spids ind i sidste sving, og kunne holde helt til mål.
Vindertiden blev 1.18,4/2520 m. Volte.
Vinderhesten ejes og trænes af vinderkusken.
Se løbet her.
Foto af KM Foto.
[useful_banner_manager banners=11 count=1]






