Billund – Mønster er optimistisk
I dag afvikles der væddeløb i Billund. En af de udenbys trænere. som besøger Billund i dag, er Knud Mønster. Skive-træneren sender tre egentrænede heste til start.
Knud Mønster udtaler på eget medie således om dagens chancer:
2. løb nr 5 Listas Manboy
Han er i fin form og gik ganske udmærket sidst, hvor jeg måtte køre for tidligt og blev træt de sidste 100 m, men med Larsson i løbet bliver det svært at vinde. 2 eller 3 er realistisk
3. løb nr 10 Deceni Langborg
Hun har god form og farten er høj, men der er galoprisiko. Startsporet udvendigt og kun 4 heste i volten bør give fejlfri afgang. Med fremme i afgørelsen om de bedre placeringer.
5. løb nr 4 No Soup For You
Vi satsede og lukkede ham til i mandags i Skive, men det gik ikke. Han spændte sig og galopperede fra start. Vi går tilbage til gammel forspænding igen, som har fungeret godt og gjort ham rimelig stabil. Klar fordel af, at det bliver lidt køligere vejr igen. Vinderchance.
Der kunne være lagt op til en god dag for Skive-træneren som er optimistisk på alle tre af staldens heste. Knud Mønster har i år sejret 21 gange og den tidligere VM-Deltager nærmer sig med hastige skridt sæsonens første 500.000 i indkørte præmiepenge.
Hvis man søger lidt travlæsning, så kan vi anbefale at tage et kig på staldens Facebook side, som opdateres på daglig basis. Siden kan besøges her.
Et baneprogram til Billund kan findes her.






