Billund – Jydsk opdrætter med stor dag
Villy Christensen er sammen med Christian M. Lauridsen manden bag den tidligere EM-Vinder og VM-Deltager Tano Bork. Den dobbelte millionær vandt 19 starter i karrieren og satte rekord 10 i Christian Lindhardts træningsregi.
I mere end 50 år har den mangeårige opdrætter samt amatørtræner været en del af dansk travsport. I dag står der tre heste på træningslisten, og to af disse sejrede i dag på Billund Trav.
Der er ikke mange, der slår det 3-årige glansbillede Ferrari Bork (S J’s Caviar) på udseendet. (S J’s Caviar). Den 3-årige vallak leverede i dag en forrygende afslutning, som indbragte sejren i dagens første løb for Kasper K. Andersen.
Ferrari Bork er ejet og opdrættet af Christian M. Lauridsen & Villy Christensen.
Samme konstellation med kunne også se Casper M. Nielsen køre først over målstregen bag 18-oddseren Express Bork (Beaumont Hanover), som med sejren kunne notere sig for årets første sejr.
Da Billund Travbane åbnede i sin tid, var Villy Christensen en af de fremmødte. Familien købte sidenhen sig en hest. De trænede selv den pågældende hest, og Villy Christensen kørte løbene med den. Villy Christensen har været en del af travsporten lige siden.

Vi noterede også
Dagens største favorit Larsson indfriede spillernes forventninger, da den tyske gæst sejrede for syvende gang i blot otte sæsonstarter. Den 6-årige hingst står noteret for 22 sejre i blot 40 starter.
Birger Jørgensen kom på tavlen bag Flemming Raundahl-trænede Enzo Flame (Racer Bourbon). Det var femte sejr i blot 11 starter for den 4-årige vallak.
Birger Jørgensen lukkede også dagens løbsdag, da han sejrede bag Jan Friis-trænede Fox Rose (Muscle Massive). Den sejrende hest er både opdrættet og ejet af den gamle vognmand Axel Sømod.
Thomas Bonde kunne også tage hjem med en sejr i bagagen, da JVB-træneren sejrede bag Leif Poulsen-trænede Allie Bi (San Pellegrino). Det var fjerde sejr i år til Thomas Bonde.
Se alle dagens løb her.
Fotos af KM FOTO




