Billedmateriale fra dagens trænerbesøg
Travet.dk har i dag været på trænerbesøg hos Søren Johansson. Søren Johansson holder til på Stutteri Laser, og vi brugte en formiddag samt en eftermiddag i selskab med FVB-træneren.
Søren Johansson driver en mindre stald på Fyn, hvor staldens heste har fantastiske forhold. Det giver dagens billedmateriale også klart udtryk for.
Vi har opdateret vores Facebookside med billedmateriale fra i dag. Vi sidder i disse timer og retter vores Gopro optagelser til, og sammensætter disse til en video.
Søren Johansson sad for første gang i dag bag 10-traveren Amazing Dynamite (Great Challenger) som han modtog i sidste uge. Det har vi video af i morgen tidlig, hvor vi er færdige med at rette vores video til.
Det er en times videomateriale, som skal rettes til.
Travet.dk ønsker at komme så meget rundt som muligt. Vi tager senere på året til Aalborg, og vi håber også flere danske opdrættere store som små, har lyst til et besøg.
Det samme gælder de aktive, hvor vi allerede nu har stående aftaler med Kaj Westergaard og Morten Juul. Vi håber flere vil komme til, og vi håber at komme rundt i hele landet.
Vi håber i vil nyde lidt af dagens billedmateriale fra Stutteri Laser.
[useful_banner_manager banners=16 count=1]






