Bedste sæson i flere år for Thomas
Thomas Fischer driver sin trænervirksomhed fra sin gård i Ølstykke, og i al beskedenhed er Lunden-træneren i gang med sin bedste sæson i flere år.
Det skyldes ikke mindst staldens nye reklamehest Griezmann (Ens Snapshot – Aniston), der tidligere på sæsonen hentede en flot andenplads i Dansk Opdrætningsløb. Griezmann er første afkom efter hoppen Aniston, der selv nåede 12 starter med en sejr til følge.
Det findes en ganske interessant morlinje på Griezmann.
Mor til moderen Aniston hedder Miss Pfeiffer, og hun nåede at vinde 4 af 8 løb, inden karrieren blev indstillet. Miss Pheiffer er efter guldhoppen Golden Nevele, der foruden O’bidjar og Piccolo Diavolo blev mor til topheste som Butragueno og svensk registrerede Danish Dynamite.
Moderen har således leveret hele fire derbydeltagere, og hendes afkom har vundet over fire millioner kr.

Aktiv på auktionerne
Thomas Fischer har været aktiv på de svenske auktioner, hvor man i år fik sidste bud med 80.000 SEK på Crycrocodiletears efter Make it Happen. Hesten blev købt på Åby-auktionen i oktober måned.
Allerede i starten af efteråret 2018 købte man hestene Kelvin di Quattro (Yarrah Boko) og Staro Orbison (Lavec Kronos) for henholdsvis 90.000 og 70.000 sek.
En af de på papiret mest interessante af sidste års auktionsindkøb, er svenskfødte Magic Luck (Magic Tonight), som blev købt til stalden på sidste sommers HL Selected Sales på Falster for 90.000 kr.
I dag tæller stalden hos Thomas Fischer 14 heste, og blandt disse er der blot en hest, der er mere end 3 år gammel. Det kan derfor klart konstateres, at stalden hos Thomas Fischer har været gennem et stort generationsskifte.
Det er derfor flot og imponerende, at Thomas Fischer kan fremvise det bedste resultat som kusk i flere sæsoner. Årets resultat lyder foreløbigt på 194.550 kr
I dag sejrede Thomas Fischer på Charlottenlund Travbane, og dette skete bag Flemming Nielsen-trænede Look Pixel (Quevert).
[useful_banner_manager banners=9 count=1]
Tags: Thomas Fischer




