Bedste cifre i flere år hos Martin Hansen
Martin Hansen og hans stald rundede mandag aften 200.000 kr. Det er de bedste cifre i flere år.
Den fynske træner kunne tidligere på året fejre 15-års jubilæum som træner.
Primo 2017 skiftede Martin Hansen tilværelsen som professionel træner på Fyens Væddeløbsbane med en tilværelse som privattræner hos Panamera Racing i Tappernøje. Dette ophold varede knap et år, hvorefter han påbegyndte et nyt kapitel i tilværelsen som privattræner i Schweiz.
Efter et succesfuldt ophold i Schweiz, vendte Martin Hansen hjem til de hjemmevante omgivelser på Fyn.
I dag driver Martin Hansen en trænervirksomhed bestående af primært ungheste, og det er netop fokusområdet hos den fynske træner.

Dygtig træner
Der har været mange gode heste gennem hænderne på fynboen.
Martin Hansen er en af sportens yngre travtrænere, og en af de trænere, som sporten skal sætte sin lid tid indenfor de kommende 5-10 år, hvor man må forvente et generationsskifte i Dansk Travsport.
Flere af årgangens bedre heste, har været gennem hænderne hos Martin Hansen.
- Highfive E M var 6 i hoppederbyet
- Hashtag Odstedantik var 3 i hoppederbyet
- Holger Danske som vandt Dansk Derby.
Stalden hos Martin Hansen tæller 24 heste.

Dygtig kæreste
Martin Hansen har i en årrække dannet par med Ditte Jensen.
Ditte Jensen er født og opvokset i Tinglev nær den tysk/danske grænse. Fra hun var syv og godt en halv snes år frem var hun en fremmelig hestepige, der med iver dyrkede ridesport. En interesse, hun fik gennem sin far, der også dyrkede ridning på hobbyplan.
Ditte Bjørnlund Jensen er uddannet dyrepasser med speciale i heste, og efter flere år med arbejde i en dressurstald, ville hun prøve noget nyt og kom i praktik hos travtræner Martin Hansen, der senere blev hendes kæreste.
Fotos af:
Gorm Foto





