Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Bazire prøver selv med C D

Der bliver dansk islæt på Vincennes til middag, når C D starter for sin franske træner Jean-Michel Bazire.

I søndags var C D til start på Vincennes, hvor den fik langt frem til de forreste efter at sidde som en af de sidste heste undervejs.

Til middag er hoppen allerede i løbsudstyr igen. Det sker på Vincennes, hvor C D skal ud over 2850 m.

Jean-Michael Bazire sidder selv i sulkyen bag den snart 8-årige hoppe, der løber i Prix De Sille Le Guillaume.

Der er 58.000 Euro i samlet præmiesum i løbet, hvor der er hele 16 heste på startlisten i løbet, der startes kl. 13.50.

Tredje ophold hos Bazire

Tilbage i september måned ankom C D for tredje gang i dens karriere til Jean-Michel Bazires træningskvarter.

Great Challenger-datteren C D har foreløbig startet 32 gange i det franske med syv førstepladser til følge og gode Euro på kontoen.

Hoppen er snublende nær på at runde to millioner kroner i indkørte præmier. Præmiesummer lyder på 1.993.362 kroner med 19 sejre i 64 starter.

Med en fremskudt placering til middag på banen i Paris kan C D dermed kalde sig dobbelt millionær.

Foto af Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet